Messis skandaløse udtalelse

Efter Argentinas bronze kamp mod Chile var Lionel Messe ude med skandaløse og udokumenterede anklager om korruption rettet om Det Sydamerikanske Fodboldforbund.

Anklager som mest kan betegnes som en dårlig tabers overreaktion på, at Argentina endnu engang ikke kunne tage guldet i Copa America turneringen.

 

Ifølge sportsjurist J. Bertel Rasmussen fra Bertel Rasmussen Advokater, skal en så markant person som Lionel Messi passe på med at komme med ubegrundet anklager, da han som verdens bedste fodboldspiller, er et idol for så mange fans verden over.

 

”Messi burde derfor altid være et pragteksemplar i god opførelse, netop fordi så mange lytter til ham,” fortsætter J. Bertel Rasmussen.

 

Hvordan skal han straffes

Desuden mener sportsjurist J. Bertel Rasmussen også, at Lionel Messi selvfølgelig burde få en form for straf, da hans usportslige udtagelser ikke kun blev sagt en gang i kampens hede, men også blev påstået efter kampen. Der er derfor tale om skærpede omstændigheder.:

”På grund af gentagelserne af påstanden, så er Messi nødt til at få en straf. Det bliver dog spændende at se, hvem der vil straffe ham. Ud fra mit synspunkt kan straffen komme fra enten FC Barcelona, Det Argentinske Fodboldforbund samt fra Det Sydamerikanske Fodboldforbund.

Jeg tror dog ikke at FC Barcelona vil blande sig, med den begrundelse, at det ikke er sket hos dem. Jeg har også svært ved at se Det Argentinske Forbund straffe deres bedste spiller med andet end en påtale. Så den reelle straf ser jeg kun komme fra Det Sydamerikanske Fodboldforbund”, forklarer J. Bertel Rasmussen og fortsætter:

 

”Hvordan de så vil straffe er selvfølgelig svært at sige, men jeg vurderer, at Det Sydamerikanske Fodboldforbund nok vil straffe med en bødestraf af en vis størrelse samt 1-3 spilledgaskarantæne, som de måske vil gøre betinget.”

 

J. Bertel Rasmussen mener dog, at en udelukkelse fra landsholdsdeltagelse, som medierne spekulerer i, vil være en for høj straf, da der trods alt er tale om en førstegangsforseelse.

 

Lionel Messi skal dog gøres opmærksom på, at en udtalelse som denne fra en så prominent spiller ikke kan eller skal gå ubemærket hen.