Svømmeskandalen – hvor er habilitetskravet og hvem har ansvaret?

Siden en DR-dokumentar afslørede, at flere svømmere i perioden 2005-2012 har haft spiseforstyrrelser og været sygemeldte som følge af en hårdhændet og barsk træningskultur, har flere svømmere berettet om trænere, som har medicineret svømmerne og vejet svømmerne offentligt til hinandens skue.

Svømmeskandalen løfter nu også sløret for en anden problematik, der har været kendetegnende for mange forbund i tidens løb, nemlig spørgsmålet om inhabilitet.

I ”svømme-sagen” er inhabiliteten kommet til udtryk ved, at direktøren for Dansk Svømme Union, udover at varetage sit eget forbunds interesser, samtidig sidder i bestyrelsen for Team Danmark, der har spillet en væsentlig rolle i sagen. Team Danmark har nemlig, sammen med Dansk Svømme Union, været repræsenteret i en arbejds- og styregruppe, der har skulle påse forbundets arbejde med svømmerne. Direktøren for Dansk Svømme Forbund har altså haft to kasketter på i forbindelse med svømmeskandalen.

Det er da også sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussens klare mening, at der ikke ud fra en habilitetsbetragtning i en bestyrelse som Team Danmarks kan sidde repræsentanter, der samtidig beklæder politiske poster i de enkelt specialforbund.

”Team Danmark er en offentlig institution og her bør habiliteten sættes helt i højsædet for at respekten omkring Team Danmark kan bestå. Der kan derfor ikke sidde personer i bestyrelsen som har særlig interesser i at specielle forbund kan blive tilgodeset med støtteordninger netop til det forbund hvori de beklæder en politisk post. Det vil være at have falske lodder i vægtskålen og det gælder selvfølgelig også relationer til atleter. Bestyrelsen skal bestå af helt uafhængige personer, der ingen relationer har til specialforbund, som kan komme på tale til støtteordninger fra Team Danmark – det burde være ren logik og en selvfølgelighed,” forklarer J. Bertel Rasmussen.

Inhabilitet i Team Danmark

Team Danmarks vigtigste opgave er at fremme eliteidrætten ved at yde økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere og i øvrigt skabe de nødvendige rammer og vilkår for atleterne, så de kan opnå bedst mulige resultater. Og eftersom Team Danmark er en selvejende offentlig institution, der er nedsat efter lov om eliteidræt, er Team Danmark omfattet af forvaltningslovens og offentlighedslovens bestemmelser, herunder reglen om, at der ikke må foreligge inhabilitet.

Den tilknytning, som Unionens Direktør har til Team Danmark, er ifølge J. Bertel Rasmussen et åbenlyst problem.

”Som medlem af ledelsen i Team Danmark, der er underlagt forvaltningslovens principper, må man selvfølgelig ikke behandle sager om forbund, hvor man selv sidder som direktør. Det er fuldstændig uholdbart, når en person medvirker i at lave en redegørelse om meget kritisable forhold i et forbund, som personen selv er øverste leder i. Man risikerer helt at fjerne integriteten i det arbejde, som Team Danmark udfører.” siger J. Bertel Rasmussen og fortsætter:

”Det er noget jeg har påtalt i hele min tid som advokat i sportens verden, og jeg forstår ikke, at forbundene sidder problemet overhørig. Der er rigeligt med kompetente personer i idrætten, og det burde ikke være svært at finde kvalificerede folk, der kun har én kasket på, når de tager på arbejde.”

Hvem er ansvarlig?

Men hvem er så ansvarlig i svømmeskandalen, og hvor kan ansvaret placeres?

På baggrund af de oplysninger der er kommet frem i sagen er der næppe tvivl om, at trænerne kan drages til ansvar i en ansættelsesretligt sammenhæng. Mere interessant er det dog hvorvidt forbundet kan drages til ansvar over for atleterne på baggrund af trænernes handlinger, f.eks. medicineringen af svømmerne, de kritisable træningsmetoder mv., der har medført psykiske lidelser hos atleterne.

Et sådant ansvar vil høre under det såkaldte arbejdsgiveransvar, der tilskriver, at en arbejdsgiver kan blive erstatningsansvarlig for handlinger, som en ansat har udført i sin tjeneste. ifølge sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussens opfattelse kan Dansk Svømme Union godt drages til ansvar for hændelserne i svømmeskandalen.

”Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at forbundet kan drages til ansvar, hvis det kommer frem, at de flere gange er blevet underrettet om forholdene uden at gøre noget ved det. Og med ansvar tænker jeg ikke blot på, at forbundet kan pådrage sig et reelt erstatningsansvar efter reglen om arbejdsgiveransvar, men også et egentlig skyldansvar (culpa) for både forbundet og direktøren, da forbundets bestyrelse og direktør har undladt at reagere trods info fra bl.a. sportsdirektør og læge omkring forholdene. Hvorvidt ansvars-spørgsmålet bør føre til en drøftelse ved en ekstraordinær generalforsamling i forbundet – ikke mindst set i relation til såvel atleter som Team Danmark – vil jeg overlade til det politiske system i Unionen at afgøre,” Siger J. Bertel Rasmussen

På baggrund af historierne har Dansk Idræts Forbund og Kulturministeriet iværksat en uvildig undersøgelse, som har til opgave at kulegrave sagen. Resultaterne af undersøgelsen, der endnu ikke foreligger, vil formentlig give os bedre forudsætninger for at besvare spørgsmålet om, hvorvidt et ansvar kan placeres og i givet fald hvor.

Faktaboks
  • Inhabilitet er et juridisk begreb, der fastslår, at man i visse situationer er afskåret fra at træffe beslutninger eller deltage i behandlingen af sager, hvor man har personlige interesser eller interesser, der åbenbart må medføre, at man ikke bør involveres i den konkrete sag.
  • Team Danmark har i forbindelse med afsløringerne i DR’s dokumentar fremsendt en redegørelse til Kulturministeriet. Vi afventer fortsat svar på denne redegørelse. Hvis svømmerne på baggrund af undersøgelserne vil anlægge et gruppesøgsmål mod Dansk Svømme Union, skal svømmerne kunne dokumentere, at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt.
  • Normalt anses atleter ikke som traditionelle arbejdstagere . Det er Derfor mere nærliggende at tro, at Dansk Svømme Union kan drages til ansvar over for svømmerne, hvis undersøgelsen vidner om et decideret svigt af atleterne, hvilket noget kunne tyde på.