Har du styr på livet efter døden?

Mange mennesker tænker ikke over, hvad der sker med de efterladte, når de en dag går bort. Det er derfor en god idé at oprette et testamente.

Når du vælger at oprette et testamente, er det som udgangspunkt fordi du gerne vil bestemme, hvad der skal ske med den arv du efterlader. Fx kan du bestemme, om et af dine børn skal arve mere end de andre, eller om der skal sættes penge af til velgørenhed. Ja sågar hvem der skal arve det kongelige porcelæn.

Netop muligheden for selv at bestemme er ofte en kæmpe fordel. Især når man taler om sammenbragte familier med dine, mine og vores børn. Her vil et testamente sikre, at ingen skal gå fra hus og hjem, når man som den efterladte ægtefælle skal dele arven med den afdødes børn.

Testamentet er derfor en stor hjælp til dine efterladte, og vil ofte forhindre, at der opstår stridigheder mellem dem, som skal dele din arv.

Advokatfuldmægtig Sofie Aahman sidder klar til at lave dit testamente

To slags testamenter

Når du har besluttet dig til at lave et testamente, er der to typer du kan vælge. Et vidnetestamente, hvor to uvildige vidner skal underskrive det efter oprettelsen, og hvor du selv er ansvarlig for, at dine efterladte får testamentet.

Samt et notartestamente, hvor man tager i retten og, mod et gebyr, underskriver testamentet foran en notar, der påtegning at man er i fornuftnæssig stand til at oprette testamentet samt gemmer det hos Det Centrale Register for Testamenter.

 “Vi anbefaler altid et notartestamente simpelthen fordi et vidnetestamente ikke bliver gemt nogle offentlige steder. Så hvis du glemmer at fortælle dine efterladte om det, så kan det være dine ønsker ikke bliver efterlevet,” fortæller advokatfuldmægtig hos Bertel Rasmussen Advokater, Sofie Aahman.

Ændring af testamente

Vil du gerne ændre i et tidligere testamente er det ikke nok bare at finde rettelakken frem og selv notere ændringerne. Du skal derfor en tur forbi notaren, eller have besøg af de uvildige vidner igen.

 “Har du valgt et notartestamenter er det vigtigt at du tager forbi notaren igen, og får lavet et tillæg til dit eksisterende testamente. Du kan også vælge at annullere dit testamente og få lavet et helt nyt. Vi kan selvfølgelig hjælpe dig med begge dele, så du hurtigt er køreklar igen, tilføjer advokatfuldmægtig Sofie Aahman.

Kontakt os

Såfremt du ønsker at høre mere om udarbejdelse af testamenter eller rettelser til tidligere testamenter så kan du med fordel kontakte advokatfuldmægtig Sofie Aahman på tlf. 40 98 52 75 eller saa@bertelrasmussen.dk.

Du kan også kontakte advokatfuldmægtig Christina Nimand Hansen på tlf. 40 98 52 92 eller ch@bertelrasmussen.dk