Doping – Skyldig indtil det modsatte er bevist?

Bliver du anklaget for en lovovertrædelse er den normale praksis, at du er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Bevisbyrden ligger hos anklageren. Men er det anderledes med doping?

Vi hader alle doping. Det er snyd og forringer sporten på alle måder. Derfor er det også godt, at antidopingorganisationer slår hårdt ned på de atleter, som vælger at snyde sig bedre ved hjælp af doping.

Men er retssikkerheden vægtet højt nok i antidopingmyndighedernes jagt på dopingsynderne, og er medierne blevet ukritiske i deres dækning, når først ordet doping er blevet brugt?

Ja mener sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen fra Bertel Rasmussen Advokater:

”I spørgsmålet om doping er en positiv A-prøve alene nok til at få dig dømt, og det burde den ikke være. På den måde risikerer man at uskyldige også bliver ramt. Man skal jo huske på, at det altid er bedre at lade 10 skyldige gå fri end at lade en uskyldig blive dømt. Og her har medierne også et ansvar i ikke på forhånd at dømme atleterne i offentligheden,” mener J. Bertel Rasmussen og fortsætter:

”Vi vil selvfølgelig gerne have hårde regler på området og fange alle dopingsynderne, men ikke på bekostning af atleternes retssikkerhed.”

Mulig opblødning på vej

I en normal retsproces ville en positiv A-prøve indgå som en del af en større bevisbyrde. Men for doping er det nok med en positiv A-prøve for at bevisbyrden vender over på atleten. Det er næsten umuligt at modbevise. Inden for den seneste tid ser det dog ud til, at der er kommet en opblødning i forhold til den ellers så hårde linje, som dopingagenturerne lægger for dagen.

Doping - Skyldig indtil det modsatte er bevist?

Senest har vi set den kendte tennisspiller Robert Farah bevise sin uskyld i en dopingsag, hvor han indleverede en positiv A-prøve på et forbudt stof. Han påviste dog, at stoffet blev brugt i kvægdriften i hans hjemland og af den vej var havnet i hans krop.

Også den canadiske kanoroer Laurence Vincent-Lapointe blev i år suspenderet for en positiv A-prøve og beskyldt for doping. Men også her lykkes det hende at bevise sin uskyld, ved at fortælle, at det forbudte stof var kommet via intimt samvær med sin kæreste. Hvordan dette blev bevist, fortælle medierne desværre ikke noget om.

”Det kræver stadig meget af atleterne at bevise deres uskyld, og de skal have et netværk og en viden om de her stoffer. Men jeg er glad for, at der endelig ser ud til, at man fra dopingagenturenes side er begyndt måske at tænke mere over atleternes retssikkerhed, meget jeg har talt meget for i mine bøger,” fortæller J. Bertel Rasmussen.

Mediernes ansvar: Doping – Skyldig indtil det modsatte er bevist?

Doping er en grim anklage for en hver atlet. Og det bliver ikke bedre når først medierne får nys om sagen, og atleten kommer på alle forsiderne. Det så vi senest ske for Jakob Fuglsang. Også selvom han hverken var blevet dømt eller anklaget for at have taget doping.

Her var medierne hurtige til at skrive om Jakob Fuglsangs forbindelse til dopinglæger i en ellers hemmeligstemplet rapport. Rapporten førte ikke til egentlige anklager mod Jakob Fuglsang. Medierne var  dog alligevel hurtige i deres jagt på sensationsnyheden, og Fuglsang blev et uskyldigt offer i den offentlige gabestok.

Ifølge J. Bertel Rasmussen har medierne et etisk ansvar for ikke bare at jagte den gode historie. Specielt når det drejer sig om doping, der på ingen tid kan vende op og ned på en atlets hverdag:

”Medierne har helt sikkert et ansvar for at efterforske dopingsagerne bedre, så de ikke bare hopper på og skriver om, at nu er Fuglsang dopet, uden der reelt er nogle beviser. For en dopinganklage kan i sig selv være altødelæggende for en atlet,” mener J. Bertel Rasmussen og fortsætter:

”Man kan jo undre sig over, at medierne ikke har vendt historien 180 grader og i stedet stået bag Jakob Fuglsang i denne sag. Men det er jo altid sikrest at pege fingre i stedet for at stå bag nogens uskyld.”

Kontakt os hvis du vil vide mere om: Doping – Skyldig indtil det modsatte er bevist?

Vil du gerne vide mere om doping eller har du brug for hjælp i en sag om doping, så kontakt vores stærke team af sportsretsadvokater på tlf.: 70 25 21 15 eller mail@bertelrasmussen.dk

Du kan læse mere om hvordan Bertel Rasmussen Advokater kan hjælpe dig i forbindelse med doping her. 

Læs om dopingreglerne her:

Transfervinduet – agenternes tag-selv bord

Fodboldagenternes honorar er steget voldsomt inden for de seneste år. Måske også for voldsomt mener kendt sportsretsadvokat.

I januar er der taget hul på transfervinduet i de fleste europæiske ligaer, og det er særligt en god nyhed for de mange agenter, der repræsenterer de forskellige spillere.

Alene mellem 2017 og 2018 steg agenternes honorar på spillersiden med 67%, og på klubsiden med 22%.

Da størrelsen på agenternes honorar ofte afhænger af transfersummens størrelse, er der næppe tvivl om, at de voldsomme prisstigninger har medført en guldåre for fodboldagenterne.

Men spørgsmålet er, om agenternes honorar og indflydelse på sporten er blevet for udtalt. Det mener sportsretsadvokat Adam Ringsby-Brandt:

”Fodboldagenter har traditionelt haft ry for at have for stor indflydelse på spillermarkedet. De kan mere eller mindre diktere transfersummens størrelse, og vi ser desværre også eksempler på, at agenter presser spillere til at skifte klub, fordi agenterne godt ved, at jo flere klubskifter betyder større honorar.”

Ændringer er på vej

I FIFA har man i mange år overvejet, om agentrollen skal reguleres yderligere. Det har bl.a. ført til regelsættet ”Regulations on Working with Intermediaries”, der afløste ”Players Agents Regulations”.

I reglerne ændredes en række bestemmelser, der bl.a. skulle forhindre interessekonflikter, og der er da også en vejledende regel om, at agentens honorar ikke bør overstige 3% af transfersummen. Problemet er dog, at den er vejledende og uden reel betydning.

I september 2019 annoncerede FIFA 2. fase af nye radikale lovændringer på området. Interesseudvalget blev enige om at etablere en øvre grænse for agenternes honorar med 10% af transfersummen for sælgende klubber, 3% af spillerens løn og 3% for den købende klubs agent. En løsning Sportsretsadvokat Adam Ringsby-Brandt mener er et godt skridt på vejen:

”Ved at skrue på agenternes honorar, kan man bremse den voldsomme inflation, som er gældende på spillermarkedet. Men det skal ikke gøres på en måde, så agenternes virksomhed lukkes ned.”

Derudover vedtog komitéen, at agenter fremover skal aflønnes via en særlig afdeling i FIFA under udvikling (FIFA Clearing House), og at der nedsættes en særlig domstol til at afgøre tvister mellem spillere, klubber og agenter.

Agenter uenige

Ikke overraskende har præsentationen af nye og strammere regler givet anledning til kritik blandt agenter og spillere.

Agenterne mener, at reglerne er i strid med bl.a. EU’s konkurrencelove, da de begrænser udøvelsen af deres virksomhed. Spillerne frygter, at agenterne, uden om det nye system, vil sende en ekstra regning til spilleren, for at kompensere for løngrænsen.

De kommende måneder vil formentlig bestå i en voldsom debat, og spørgsmålet er herefter, om FIFA kan stå distancen over for de mange agenter, der opponerer mod lovændringerne.

Kontakt os

Vil du vide mere om sportsret og Bertel Rasmussen Advokater så klik her.

Kan din tackling være strafbar?

Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen medvirkede torsdag i P1 Morgen, for at diskutere en episode, der har fået massiv medieomtale de seneste dage.

Hændelsen fandt sted i fredags, da Frederikshavn mødte Odense Bulldogs i en turneringskamp. Efter en kort batalje mellem Frederikshavns Kristian Jensen og Odense Bulldogs Lucas Bjerre Rasmussen, valgte Kristian Jensen nemlig at trække Lucas Bjerre bagover i et armgreb omkring halsen, for herefter at tildele samme et knytnæveslag i hovedet.

Sagen kostede Kristian Jensen en karantæne svarende til 17 spilledage, men det sluttede ikke her. Efter anmeldelser fra flere tilskuere, har Nordjyllands Politi efterfølgende meddelt, at de har rejst en sigtelse mod Kristian Jensen.

Men er det normalt, at sager som disse behandles som straffesager ved domstolene?

Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen har udtalt:

”Som sportsudøver må man påregne en risiko for at komme til skade – særligt i kontaktsportsgrene. Det flytter tærsklen for, hvornår man kan pådrage sig et erstatnings- eller strafansvar. Et strafansvar må kræve, at handlingen er foretaget uden en rimelig forbindelse til en spilsituation, når f.eks. dommeren har fløjtet for et spilstop.

Derudover skal handlingen selvfølgelig have en vis grovhed, før vi kan betegne den som strafbar. Hvis man kigger på Højesterets dom fra 1948, hvor en spiller blev tacklet bagfra, fandt Højesteret jo ikke en engang, at han havde handlet ansvarspådragende. De sagde jo bl.a., at overtrædelser af spillets regler som udgangspunkt er straffrie, og dermed er tærsklen altså flyttet højt op.

Strafbart efter sportens regler vs. strafbart efter straffelovens regler

At en handling er strafbar efter sportens regler, er altså ikke ensbetydende med, at den er strafbar efter strafferetlige eller ansvarspådragende efter civilretlige regler.

I kontaktsportsgrene accepterer atleter i høj grad risikoen for, at de vil komme til skade. De oplagte eksempler er boksning eller andre kampsportsgrene, hvor sportens formål i sig selv indebærer, at der skal gøres skade på modstanderen.

Men også i fodbold, håndbold og ishockey har atleterne i et vist omfang accepteret de knubs og skrammer det må medføre, når man begiver sig ud i tacklinger, blokeringer mv.

Handlinger, som med juridiske briller ellers ville være strafbare, er dog som udgangspunkt undtaget, fordi det efter omstændighederne ikke giver mening at gøre dem strafbare.

Det juridiske udtryk for sådanne situationer kaldes for ”materiel atypicitet”.   

Men spørgsmålet er, om der er en øvre grænse for, hvad man kan foretage sig inden for grønsværnen/isen, og i givet fald, hvor den ligger.

Hvilke momenter indgår i vurderingen

Et vigtigt moment i vurderingen af, om en udøver også kan risikere et strafansvar hos domstolene er, om handlingen er sket i rimelig forbindelse til en spilsituation. Har dommeren i en fodboldkamp f.eks. fløjtet til halvleg, og vælger en spiller at angribe en modspiller med spark og slag, kan dette tale for en straffesag, fordi handlingen er foretaget uden for en rimelig sammenhæng med en spilsituation.

Et andet relevant moment er intensitetssynspunktet. Jo mere intens sportsgrenen er, og jo mere fysisk kontakt, des større krav stilles der til handlingen, førend denne kan anses for strafbar. Til eksempel er ishockey en sportsgren, hvor det ikke er usædvanligt, at spillerne langer en knyttet næve eller stav ud, når uoverensstemmelserne på banen skal løses. Og selvom sådanne handlinger klart er strafbare i det sportsretlige system, er det ikke givet, at de kan straffes efter straffelovens §§ 244 om simpel eller grov vold, fordi der må stilles endnu større krav til grovheden af handlingen.

Derudover har niveauet for udøvelsen af sportsgrenen betydning. Jo højere niveau sporten udøves på, jo mere er der på spil for udøverne. Det giver derfor god mening, at intensiteten og hårdheden i tacklingerne er højere.

Kan din tackling være strafbar?

Skades omfang

Slutteligt må det også være en betingelse for at pege på et strafansvar, at den pågældende handling medførte betydelig skade.

”I den pågældende ishockey-sag med Kristian Jensen er der, hvis man tager ovennævnte i betragtning, både argumenter for og imod en strafforfølgelse.

Med tanke på grovheden, kan man argumentere for, at Lucas Bjerre Rasmussen var ubeskyttet og blev væltet bagover på et hårdt underlagt, hvilket forårsagede, at han fik knoglebrud og blev bevidstløs. Derudover havde dommeren standset spillet med sin fløjte, men bataljerne, og Kristian Jensen, stoppede alligevel ikke.

Det bliver derfor interessant, forudsat der rejses tiltalte mod Kristian Jensen at se hvordan domstolen vil behandle spørgsmålet – Er handlingen straffri, fordi den skete i en sportskamp?” udtaler Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen.

Ligeledes bliver det interessant at se på, hvad begrundelsen fra politiet bliver, hvis sigtelsen frafaldes.

Bertel Rasmussen Advokater følger sagen tæt.

Vil du høre sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussens interview i P1 morgen den 26. september 2019 så klik her og vælg programmet for den 26. september 2019. spol derefter frem til tidsintervallet 1:48:48.

Kontakt os

Har du generelle spørgsmål til sportsret eller har du en sag, som vi skal hjælpe dig med, Så kontakt sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen eller vores kontor.

Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen tlf.: 23 24 56 47 Mail: jbr@bertelrasmussen.dk

Kontoret: tlf.: 70 25 21 15 Mail: mail@bertelrasmussen.dk

Messis skandaløse udtalelse

Efter Argentinas bronze kamp mod Chile var Lionel Messe ude med skandaløse og udokumenterede anklager om korruption rettet om Det Sydamerikanske Fodboldforbund.

Anklager som mest kan betegnes som en dårlig tabers overreaktion på, at Argentina endnu engang ikke kunne tage guldet i Copa America turneringen.

 

Ifølge sportsjurist J. Bertel Rasmussen fra Bertel Rasmussen Advokater, skal en så markant person som Lionel Messi passe på med at komme med ubegrundet anklager, da han som verdens bedste fodboldspiller, er et idol for så mange fans verden over.

 

”Messi burde derfor altid være et pragteksemplar i god opførelse, netop fordi så mange lytter til ham,” fortsætter J. Bertel Rasmussen.

 

Hvordan skal han straffes

Desuden mener sportsjurist J. Bertel Rasmussen også, at Lionel Messi selvfølgelig burde få en form for straf, da hans usportslige udtagelser ikke kun blev sagt en gang i kampens hede, men også blev påstået efter kampen. Der er derfor tale om skærpede omstændigheder.:

”På grund af gentagelserne af påstanden, så er Messi nødt til at få en straf. Det bliver dog spændende at se, hvem der vil straffe ham. Ud fra mit synspunkt kan straffen komme fra enten FC Barcelona, Det Argentinske Fodboldforbund samt fra Det Sydamerikanske Fodboldforbund.

Jeg tror dog ikke at FC Barcelona vil blande sig, med den begrundelse, at det ikke er sket hos dem. Jeg har også svært ved at se Det Argentinske Forbund straffe deres bedste spiller med andet end en påtale. Så den reelle straf ser jeg kun komme fra Det Sydamerikanske Fodboldforbund”, forklarer J. Bertel Rasmussen og fortsætter:

 

”Hvordan de så vil straffe er selvfølgelig svært at sige, men jeg vurderer, at Det Sydamerikanske Fodboldforbund nok vil straffe med en bødestraf af en vis størrelse samt 1-3 spilledgaskarantæne, som de måske vil gøre betinget.”

 

J. Bertel Rasmussen mener dog, at en udelukkelse fra landsholdsdeltagelse, som medierne spekulerer i, vil være en for høj straf, da der trods alt er tale om en førstegangsforseelse.

 

Lionel Messi skal dog gøres opmærksom på, at en udtalelse som denne fra en så prominent spiller ikke kan eller skal gå ubemærket hen.

 

Matchfixing-skandale ruller igen

Det kommer efterhånden ikke som et chok for nogen, når matchfixing-spøgelset viser sig i sportens verden. Senest er det kommet frem, at FC Roskilde har været involveret i matchfixing-skandale.

FC Roskildes cheftræner, Christian Lønstrup, beskyldte for to uger siden sine spillere i at være involveret i matchfixing efter et nederlag til Lyngby på 1-2. Disse beskyldninger har nu kostet ham jobbet.

En af grundene til, at sagen har fået stor opmærksomhed er, at den trækker tråde til kriminelle miljøer i resten af Europa. Betting-sitet ”TIPICO” rapporterede umiddelbart forud for kampen, at der blev spillet uforholdsmæssigt store beløb på kampen – i Tyskland. Det har fået alarmklokkerne hos DIF og Danske Spil til at blinke, og FC Roskilde har besluttet selv at iværksætte en intern undersøgelse af sagen.

Vi afventer stadig en rapport fra DIF’s matchfixingsekretariat, og hvis beviserne er tilstrækkelige, kan det koste parterne dyrt.

”Det er meget alvorligt for spillerne. De kan risikere lange karantæner og bødestraf, hvis beviserne er stærke nok. Nu har spillerne jo valgt at spille med åbne kort, men man skal være godt naiv, hvis man tror, at kampen ikke på en eller anden måde har været manipuleret, når der er spillet så store pengebeløb, og så endda i Tyskland,” forklarer sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen.

Udlandet kan også levere matchfixing-skandale

Sideløbende med sagen i FC Roskilde har spansk politi ifølge medier anholdt en række tidligere spillere og klubejere i forbindelse med en omfattende undersøgelse af matchfixing i de bedste spanske rækker, herunder La Liga.

Og for blot et par måneder siden blev badmintonspilleren Joachim Persson idømt en karantæne på 18 måneder, fordi han ikke indberettede en episode, hvor han var blevet tilbudt en større sum penge for at påvirke resultatet i en kamp.

Der er derfor god grund til at være bekymret for integriteten i sportens verden mener J. Bertel Rasmussen. Det er derfor vigtigt, at der bliver sat hårdt ind mod matchfixing.

”Vi ser en stigende tendens til, at sportsfolk kontaktes af kriminelle bagmænd, der forsøger at ødelægge sporten for egen vindings skyld. Der er efter min opfattelse behov for et større samarbejde internationalt set. Politiet og anklagemyndigheden skal spille en større rolle og skærpe indsatsen mod kriminelle grupper – på tværs af landene,” fortæller J. Bertel Rasmussen

Ros til bettingfirmaerne

Selvom der formentlig er mange sager, der aldrig ser dagens lys, mener J. Bertel Rasmussen dog, at man bør rose spiludbyderne for at råbe vagt i gevær.

”Jeg mener det er på sin plads at rose spiludbydernes samarbejde med DIF. Når der spilles mistænkeligt høje beløb, har alle pligt til at reagere hurtigt,” siger J. Bertel Rasmussen.

Eksperter i sportsret

Bertel Rasmussen Advokater er eksperter i sportsret. Læs mere om det vi kan hjælpe dig med her.

Svømmeskandalen – hvor er habilitetskravet og hvem har ansvaret?

Siden en DR-dokumentar afslørede, at flere svømmere i perioden 2005-2012 har haft spiseforstyrrelser og været sygemeldte som følge af en hårdhændet og barsk træningskultur, har flere svømmere berettet om trænere, som har medicineret svømmerne og vejet svømmerne offentligt til hinandens skue.

Svømmeskandalen løfter nu også sløret for en anden problematik, der har været kendetegnende for mange forbund i tidens løb, nemlig spørgsmålet om inhabilitet.

I ”svømme-sagen” er inhabiliteten kommet til udtryk ved, at direktøren for Dansk Svømme Union, udover at varetage sit eget forbunds interesser, samtidig sidder i bestyrelsen for Team Danmark, der har spillet en væsentlig rolle i sagen. Team Danmark har nemlig, sammen med Dansk Svømme Union, været repræsenteret i en arbejds- og styregruppe, der har skulle påse forbundets arbejde med svømmerne. Direktøren for Dansk Svømme Forbund har altså haft to kasketter på i forbindelse med svømmeskandalen.Svømmeskandalen

Det er da også sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussens klare mening, at der ikke ud fra en habilitetsbetragtning i en bestyrelse som Team Danmarks kan sidde repræsentanter, der samtidig beklæder politiske poster i de enkelt specialforbund.

”Team Danmark er en offentlig institution og her bør habiliteten sættes helt i højsædet for at respekten omkring Team Danmark kan bestå. Der kan derfor ikke sidde personer i bestyrelsen som har særlig interesser i at specielle forbund kan blive tilgodeset med støtteordninger netop til det forbund hvori de beklæder en politisk post. Det vil være at have falske lodder i vægtskålen og det gælder selvfølgelig også relationer til atleter. Bestyrelsen skal bestå af helt uafhængige personer, der ingen relationer har til specialforbund, som kan komme på tale til støtteordninger fra Team Danmark – det burde være ren logik og en selvfølgelighed,” forklarer J. Bertel Rasmussen.

Inhabilitet i Team Danmark

Team Danmarks vigtigste opgave er at fremme eliteidrætten ved at yde økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere og i øvrigt skabe de nødvendige rammer og vilkår for atleterne, så de kan opnå bedst mulige resultater. Og eftersom Team Danmark er en selvejende offentlig institution, der er nedsat efter lov om eliteidræt, er Team Danmark omfattet af forvaltningslovens og offentlighedslovens bestemmelser, herunder reglen om, at der ikke må foreligge inhabilitet.

Den tilknytning, som Unionens Direktør har til Team Danmark, er ifølge J. Bertel Rasmussen et åbenlyst problem.

”Som medlem af ledelsen i Team Danmark, der er underlagt forvaltningslovens principper, må man selvfølgelig ikke behandle sager om forbund, hvor man selv sidder som direktør. Det er fuldstændig uholdbart, når en person medvirker i at lave en redegørelse om meget kritisable forhold i et forbund, som personen selv er øverste leder i. Man risikerer helt at fjerne integriteten i det arbejde, som Team Danmark udfører.” siger J. Bertel Rasmussen og fortsætter:

Svømmeskandalen”Det er noget jeg har påtalt i hele min tid som advokat i sportens verden, og jeg forstår ikke, at forbundene sidder problemet overhørig. Der er rigeligt med kompetente personer i idrætten, og det burde ikke være svært at finde kvalificerede folk, der kun har én kasket på, når de tager på arbejde.”

Hvem er ansvarlig i svømmeskandalen?

Men hvem er så ansvarlig i svømmeskandalen, og hvor kan ansvaret placeres?

På baggrund af de oplysninger der er kommet frem i sagen er der næppe tvivl om, at trænerne kan drages til ansvar i en ansættelsesretligt sammenhæng. Mere interessant er det dog hvorvidt forbundet kan drages til ansvar over for atleterne på baggrund af trænernes handlinger, f.eks. medicineringen af svømmerne, de kritisable træningsmetoder mv., der har medført psykiske lidelser hos atleterne.

Et sådant ansvar vil høre under det såkaldte arbejdsgiveransvar, der tilskriver, at en arbejdsgiver kan blive erstatningsansvarlig for handlinger, som en ansat har udført i sin tjeneste. ifølge sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussens opfattelse kan Dansk Svømme Union godt drages til ansvar for hændelserne i svømmeskandalen.

”Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at forbundet kan drages til ansvar, hvis det kommer frem, at de flere gange er blevet underrettet om forholdene uden at gøre noget ved det. Og med ansvar tænker jeg ikke blot på, at forbundet kan pådrage sig et reelt erstatningsansvar efter reglen om arbejdsgiveransvar, men også et egentlig skyldansvar (culpa) for både forbundet og direktøren, da forbundets bestyrelse og direktør har undladt at reagere trods info fra bl.a. sportsdirektør og læge omkring forholdene. Hvorvidt ansvars-spørgsmålet bør føre til en drøftelse ved en ekstraordinær generalforsamling i forbundet – ikke mindst set i relation til såvel atleter som Team Danmark – vil jeg overlade til det politiske system i Unionen at afgøre,” Siger J. Bertel Rasmussen

På baggrund af historierne har Dansk Idræts Forbund og Kulturministeriet iværksat en uvildig undersøgelse, som har til opgave at kulegrave sagen. Resultaterne af undersøgelsen, der endnu ikke foreligger, vil formentlig give os bedre forudsætninger for at besvare spørgsmålet om, hvorvidt et ansvar kan placeres og i givet fald hvor.

Faktaboks
  • Inhabilitet er et juridisk begreb, der fastslår, at man i visse situationer er afskåret fra at træffe beslutninger eller deltage i behandlingen af sager, hvor man har personlige interesser eller interesser, der åbenbart må medføre, at man ikke bør involveres i den konkrete sag.
  • Team Danmark har i forbindelse med afsløringerne i DR’s dokumentar fremsendt en redegørelse til Kulturministeriet. Vi afventer fortsat svar på denne redegørelse. Hvis svømmerne på baggrund af undersøgelserne vil anlægge et gruppesøgsmål mod Dansk Svømme Union, skal svømmerne kunne dokumentere, at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt.
  • Normalt anses atleter ikke som traditionelle arbejdstagere . Det er Derfor mere nærliggende at tro, at Dansk Svømme Union kan drages til ansvar over for svømmerne, hvis undersøgelsen vidner om et decideret svigt af atleterne, hvilket noget kunne tyde på.

Eksperter i sportsret

Bertel Rasmussen Advokater er eksperter i sportsret. Læs mere om det vi kan hjælpe dig med her.

Hvad betyder Brexit for international fodbold?

Storbritanniens udtræden af EU giver anledning til en hel del spørgsmål for mange mennesker. EU og briterne har nemlig endnu ikke landet en aftale om de vilkår, som briterne skal forlade EU med. Senest har EU stillet et krav om, at England forlader EU uden en aftale, hvis ikke man bliver enige senest den 30. oktober 2019.

Men hvorfor er Brexit interessant i en sportsretlig sammenhæng? Det vil vi forsøge at gøre jer klogere på med udgangspunkt i verdens største fodboldliga, Premier League.

Arbejdskraftens (og fodboldspillerens) frie bevægelighed

Et af de grundlæggende principper for EU er princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed. Helt konkret betyder dette princip, at du som EU-borger har ret til at blive behandlet på samme måde som borgerne i det land, hvor du ønsker at arbejde.

Kommer man fra et ikke EU-land og ønsker at arbejde i Danmark, vil man modsat blive mødt med en række restriktioner, medmindre Danmark har indgået en særaftale med det pågældende land.

En af de sportsgrene, der har nydt godt af EU-reglerne, er fodbold.

I 1995 fandt EU-Domstolen, at fodboldspilleren Jean-Marc Bosman fra Belgien var berettiget til at skrive kontrakt med en ny klub uden, at hans tidligere klub blev kompenseret efter de dagældende transferregler. Dommen var væsentlig, fordi EU-Domstolen slog fast, at princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed stod hævet over sportens særregler.

Princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed betyder altså, at fodboldspillere fra EU-lande frit kan prøve talentet af i andre EU-lande, uden at skulle søge om arbejdstilladelse. Dertil kan klubber i EU-lande heller ikke bestemme, at der max må være X antal spillere i truppen fra andre EU-lande, da sådanne restriktioner er i strid med EU-traktaten.

Brexit – deal or no deal

Men hvad sker der, når Brexit bliver en realitet? Vi nok forvente, at der er to mulige scenarier:

  1. Hvis EU og England kommer til enighed om en aftale er forventningen for de fleste nok, at parterne også når til enighed om de regler, der angår udvekslingen af arbejdskraft. En fodboldspillers mulighed for at skifte til en klub i Premier League, vil derfor (måske) ikke være dårligere, end de har været hidtil.

 

  1. Hvis der ikke bliver landet en aftale, så bliver det hele noget mere komplicerede, fordi EU-borgere vil blive behandlet på lige fod med borgere fra Sydamerika, Asien eller Afrika (såkaldte 3. lands borgere).

Som reglerne er nu, skal personer uden for EU søge om arbejdstilladelse i England. Hvis en fodboldspiller f.eks. er ved at skifte til en Premier League klub skal han kunne dokumentere, at han opfylder en række betingelser, og de er ikke så simple endda.

Premier League (FA) opstiller nemlig en række objektive kriterier for, hvornår en fodboldspiller kan få arbejdstilladelse. Betingelserne er lavet som et pointsystem, hvor spilleren tildeles et pointtal mellem 1-3 for hver betingelse, som spilleren opfylder. Som det kan ses på eksemplerne nedenfor, er betingelserne ikke ligefrem nemme at leve op til:

 

  • Hvis spillerens transfersum i forbindelse med skiftet til en Premier League klub ligger blandt de højeste 25% set i forhold til de transfere, der er gennemført i den forhenværende Premier League – sæson, får spilleren tildelt 3 point.
  • Hvis spilleren er blandt de 25% bedst lønnede spillere i klubben, tildeles han 3 point.
  • Hvis spilleren er fra en topliga i enten Europa eller Central- og Sydamerika, og spilleren har fået spilletid i minimum 30% af den mulige spilletid, tildeles han 1 point.
  • Hvis spilleren har deltaget i gruppe- eller slutspillet for et landshold inden for de sidste 12 måneder og spillet i minimum 30% af den mulige spilletid, tildeles han 1 point.

 

Det er værd at bemærke, at der er tale om forskellige krav alt efter, hvor i verden spilleren kommer fra, og hvilke klubber han har repræsenteret. Ligeledes bør det nævnes, at ovennævnte blot er et udpluk.

Hvis spilleren opnår 4 point ifølge oversigten vil han normalt få tildelt en arbejdstilladelse.

Modtager FA ikke ansøgningen før transfervinduet lukker, kan klubben risikere at skulle vente længere på at få en arbejdstilladelse ad anden vej.

Premier League efter Brexit

Med tanke på, hvor svært det er at få arbejdstilladelse for spillere uden for EU kan man forestille sig, at oplandet af spillere ændrer sig væsentligt i årene efter Brexit – hvis der ikke opnås en aftale med EU.

Det skyldes som bekendt, at det vil være lige nemt (eller svært) for en engelsk klub at skrive kontrakt med en dansk spiller, som det vil være at skrive kontrakt med en sydamerikansk, da begge vil skulle opfylde betingelserne som beskrevet ovenfor.

Kun et fåtal af danske spillere vil altså være i stand til at komme igennem ”nåleøjet” i forhold til de betingelser som FA stiller. Særligt spillere, der ikke har landsholdskampe på CV’et og i øvrigt ikke er repræsenteret i de bedste europæiske ligaer, vil ligeledes få sværere vilkår.

Selvom det er ret usandsynligt, at der ikke nås en aftale med EU, kan man derfor ikke afvise, at Premier League i fremtiden vil bære præg af flere spillere med nationaliteter uden for EU.

EU slipper grebet om Barcelona og Real Madrid

Tidligere på ugen kom nyheden om, at de 4 spanske fodboldklubber FC Barcelona, Real Madrid, Athletic Bilbao og Atlético Osasuna af EU-domstolen blev frikendt for at have modtaget ulovlig statsstøtte. Dermed omgjorde EU-domstolen konkurrencekommisær Margrethe Vestagers afgørelse fra 2016, hvor den danske konkurrencekommisær fandt, at klubberne havde modtaget ulovlig statsstøtte, som skulle tilbagebetales.

Sagen vedrører overgangsbestemmelser i den spanske skattelovgivning fra 1990. Dengang blev det indført, at alle professionelle spanske fodboldklubber skulle drives i selskabsform lignende de danske ApS og A/S. Lovgivningen indeholdte dog en undtagelse, som tillod sportsklubber under visse betingelser at fortsætte som nonprofit organisationer, hvilket medførte en lavere skattesats. De 4 klubber valgte at gøre brug af denne undtagelsesregel. Undtagelsesreglen blev anvendt i perioden fra 1990 til 2015.

Dette fandt EU konkurrencekommision i 2016 udgjorde ulovlig statsstøtte. Reglerne om statsstøtte har til formål at sikre at statsmidler ikke fører til konkurrenceforvridning.

Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen:

”I disse finansiel fair play tider er sagen yderst relevant. De spanske skatteregler om selskabsdrift blev indført for at tilskynde mere ansvarsfuld administration af klubbernes aktiver. Dette er der brug i moderne fodbold, hvor der arbejdes med enorme pengesummer.

Begrebet økonomisk doping er ikke nyt, men stadig lige relevant. Sport handler om fair konkurrence, og det er i mine øjne sportens største fjende når der ikke længere er fair konkurrence, uanset om der er tale om matchfixing, medicinsk doping eller økonomisk doping. Derfor er det bekymrende, hvis de spanske skatteregler har været udformet til fordel for Real Madrid og FC Barcelona, som i forvejen modtager langt størstedelen af de spanske TV-penge.”

EU-domstolens afgørelse

EU-domstolen henviser i sin afgørelse til, at konkurrencekommisionen ikke har påvist den fornødne lovlige standard i sine undersøgelser af om undtagelsesreglen, som de fire klubber havde gjort brug af, havde givet en fordel. Bevisbyrden er med andre ord ikke løftet, da forholdene ikke er undersøgt grundigt nok.

 

Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen:

”Det ærgrer mig, at domstolens afgørelse ikke tager stillingen til de konkrete forhold, men lader fodboldklubberne slippe på baggrund af bevisbyrdeproblematikken. Dermed er konstruktionen stadig ikke afklaret.

Samtidig så er det for sporten ikke holdbart at sagens proces har været så lang. 

Sport er dynamisk, og klubberne kæmper hver dag for overlevelse, både sportsligt men desværre også alt for tit økonomisk. Derfor skal processen være hurtig og effektiv.”

 

Fandt du denne artikel interessant, har du lige nu mulighed for at købe sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussens bog ”Meget mere end sport – urimelighed og retfærdighed i sportens verden” til kr. 150 ekskl. forsendelse. Bogen kan bestilles på tlf. 70 25 21 15 eller saa@bertelrasmussen.dk.

 

Svendborg d. 1. marts 2019.