Erhvervsrådgivning – Derfor skal du bruge det!

Det er altid en god ide at søge erhvervsrådgivning, når din virksomhed står over for nogle store beslutninger, som har afgørende betydning for fremtiden.

Som virksomhedsejer er der mange ting at holde styr på. Der skal laves aftaler med kunderne, leverandørerne, ansættelsesaftaler samt overholdes juridiske krav. Måske skal der købes ny ejendom, eller man vil leje sin eksisterende ejendom ud. Der kan derfor være mange forskellige udfordringerne ved ikke at få ordentlig erhvervsrådgivning fra start.

”Typisk er det billigere og mere trygt for en virksomhed at have nogenlunde styr på de ting, man gerne vil gøre. Med erhvervsrådgivning kommer man på forkant med eventuelle problemer, og kan tage dem før de egentlig opstår, eller i hvert fald få afdækket hvilken risiko man går ind til i de forskellige typer af sager,” fortæller advokat (L) Adam Ringsby-Brandt partner hos Bertel Rasmussen Advokater.

Det er nemlig oftest nemmere at få forhandlet nogle gode kontrakter med kunder og leverandører, om hvad man skal levere og hvad betingelserne er, hvis der ikke opstår tvivlstilfælde eller aftalerne ikke bliver overholdt, mens man stadig er gode venner.

Erhvervsrådgivning – Hvornår?

Der kan være mange forskellige udfordringer ved ikke at få erhvervsrådgivning fra start. Skal din virksomhed derfor gennemgå nogle store ændringer, eller overvejer I store ændringer i jeres opsætning, så er det altid en god ide at sørge for, at have den korrekte juridiske rådgivning med fra start.

”Vi oplever desværre ofte at blive kontaktet af virksomheder, som ikke har søgt rådgivning i tide og er kommet ud, hvor de måske ikke har helt styr på situationen. Når de så kommer til os, så ligger deres situation et sted mellem rådgivning og konflikthåndtering,” forklarer Adam Ringsby-Brandt.

Er man først begyndt selv at håndtere en konflikt og det er gået helt skævt, så kan det være vanskeligt at komme ud af den igen på egen hånd. Så skal man nemlig først til at finde ud af, hvordan konflikten skal gribes an. Både i forhold til om man skal i retten eller voldgiftsretten, eller om der skal noget forhandling på bordet.

”Opstår der en situation hvor noget går galt fx i samarbejdet med en leverandør, en kunde eller en ansat, så er det vigtigt hurtigt at søge rådgivning. Specielt inden man får rodet sig får dybt ind i konflikten. En advokat kan altid hjælpe med at finde den bedste løsning på en konflikt,” udtaler Adam Ringsby-Brandt.

Erhvervsrådgivning hos Bertel Rasmussen Advokater

Hos Bertel Rasmussen Advokater er de eksperter i rådgivning af erhvervsvirksomheder. De ved derfor ofte, hvad man som virksomhed skal være specielt opmærksom på.

Bertel Rasmussen Advokater yder mange former for rådgivning af erhvervsvirksomheder. Specielt inden for selskabsretlige problemstillinger, kontrakter og aftaler mellem leverandører og kunder, ansættelsesforhold, inkassovirksomhed samt de retssager der opstår som følge deraf.Rådgivning af erhvervsvirksomheder

”Vores bedste råd er altid at komme til os så tidligt som muligt i processen. Vi rådgiver bredt og kan også hjælpe din virksomhed med rådgivning, som kan sparer dig for mange uforudsete udfordringer,” siger Adam Ringsby-Brandt.

Kontakt os 

Vil du gerne vide mere om, hvilken form for rådgivning vi kan tilbyde din virksomhed, så kontakt advokat (L) Adam Ringsby-Brandt på telefon: 26 70 74 15 eller arb@bertelrasmussen.dk

Du kan også ringe direkte til vores kontor på tlf.: 70 25 21 15 eller mail@bertelrasmussen.dk Vi har kontor både i Svendborg og i København.

Du kan læse mere om vores erhvervsrådgivning her!

Sammen skal vi nok finde de helt rigtige løsninger for din virksomhed.

Særejens muligheder

Særeje! Ordet er for mange ubehageligt, men særejeægtepagt handler ikke om at snyde hinanden. Det handler om at tage en åben og ærlig snak om de økonomiske forhold i ægteskabet. I en tid, hvor skilsmisseraten er høj, og flere par bliver gift efter, at en af ægtefællerne fx har investeret i ejendom eller etableret virksomhed, kan særeje være en fornuftig løsning.

 

Sådan påvirker særeje ægtefællernes økonomiske forhold?

Der vil for ægtefællerne ikke være den store forskel mellem delingsformue og særeje under ægteskabet, da grundtanken i ægteskabslovgivningen er ægtefællernes økonomiske selvstændighed. Ægtefællerne hæfter således – uanset særeje eller ej – ikke for hinandens gæld.

Der hvor særejeægtepagten får sin effekt er ved ægteskabets ophør enten ved skilsmisse eller død, hvor der skal ske en deling af fællesboet.

Er der ikke oprettet særejeægtepagt, så deles parrets positive bodele.

Kort fortalt betyder det, at hver ægtefælles ejendele – fraregnet deres gæld – skal deles med den anden, såfremt beløbet går i plus. Hvis der er særeje i ægteskabet, vil de ejendele og tilknyttede gæld, som er særeje ikke skulle deles med den anden.

Særejens muligheder

Der findes to former for særeje: skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Skilsmissesæreje er kun gældende i forbindelse med en skilsmisse. I tilfælde af den ene ægtefælles død bliver skilsmissesærejet automatisk tildelingsformue, og indgår således i delingen af fællesboet.

Fuldstændigt særeje er gældende både i tilfælde af skilsmisse og død, og indgår dermed aldrig i deling af fællesboet.

De 2 typer af særeje kan ligeledes kombineres sådan, at ægtefællerne har bestemt, at førstafdødes ejendele skal være formuedeling og længstlevendes ejendele særeje. Dette giver mulighed for at begunstige længstlevende.

Særejens muligheder

Det er mange muligheder for at tilrettelægge særeje. Dette kan bl.a. ske i form af brøkdelssæreje, hvor kun en brøkdel gøres til særeje, mens resten er fælleseje. Eller ægtefællerne kan vælge at gøre en bestem sum af et aktiv, gæld eller den samlede formue til særeje.

Særejereglerne giver også mulighed for at aftale en aftrapning af særejet og at særeje ikke behøver at omfatte alle ejendele. Der er dermed rig mulighed for at indrette de økonomiske forhold i ægteskabet med særeje, så det passer til ens ønsker.

Nye regler siden 1. januar 2018

Siden d. 1 januar 2018 er der kommet nye muligheder for udformning af særeje. Hvis du har en ægtepagt fra før denne dato kan det være en god idé at gennemgå den. Måske de nye regler kan optimere dit særeje i forhold til dine ønsker.

Sådan laver du særeje

Særeje skal mellem ægtefællerne aftales i ægtepagt, som skal tinglyses. Særeje kan også bestemmes i testamente. Derved kan det bestemmes, at de ejendele som tilfalder ens arvinger skal være deres særeje.

Særejeægtepagt giver mulighed for, at ægtepar kan indrette deres økonomiske forhold i en fair løsning, som tager højde for begge parters hensyn.

Bertel Rasmussen Advokater opfordrer alle til at tage en åben og ærlig snak omkring særeje, da det giver mulighed for at indrette ens økonomiske forhold efter eget ønske.

Kontakt os for at høre mere om særejens muligheder

Vi hjælper også gerne med oprettelse af både ægtepagter og testamenter. Ring på 70 25 21 15 eller skriv til os på mail@bertelrasmussen.dk for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Klik her for at kontakte os!

Firmajulefrokost – Hvem har ansvaret?

Tiden for firmajulefrokoster er over os, men hvordan er det lige sådan en firmajulefrokost fungerer? Hvem har erstatningsansvaret hvis der sker skader, og hvordan skal man opføre sig?

Året firmajulefrokost nærmer sig i en blæsende fart, i den forbindelse er der nogle ting som både arbejdsgiver og arbejdstager skal være særligt opmærksom på.

Det er nemlig vigtigt at være opmærksom på, at julefrokosten er en del af ansættelsesforholdet, hvis den er arrangeret af og afholdt på arbejdsgiverens vegne.

Det betyder, at handlingerne til firmajulefrokosten kan få ansættelsesretlige konsekvenser for dig som arbejdstager. Omvendt vil det dog også ofte blive betragtet som en arbejdsskade, hvis du kommer til skade under selve firmajulefrokosten.

Vælger nogen at forsætte efter firmajulefrokosten officielt er slut, er handlingerne dog ikke underlagt de arbejdsretlige regler.

Ansættelsesretlige konsekvenser under firmajulefrokost – Hvem har ansvaret?

Dagene efter firmajulefrokosten er ofte fyldt med historier fra festen, men som beskrevet ovenfor kan det i værste tilfælde få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis du ikke udviser god opførsel under firmajulefrokosten.  Til julefrokosten gælder nemlig stort set de samme regler, som når du er på arbejde i dagligdagen.

Vælger man at udvise dårlig opførsel har arbejdsgiveren flere reaktionsmidler, som kan bruges overfor den ansatte. Det kan fx være at give en advarsel, at opsige, eller i grove tilfælde helt at bortvise den ansatte.

Så galt kan det gå

Et eksempel på at handlinger ved julefrokosten kan få konsekvenser, kan ses ved afgørelsen, hvor en mandlig mellemleder, med en anciennitet på over 25 år uden andre advarsler, blev bortvist efter at have udvist seksuel krænkende adfærd overfor en kvindelig ansat.  Kvinden sad ved et bord, hvor mellemlederen umotiveret havde taget på kvindens bryst og mave. Kvinden der ikke ville finde sig i mellemlederens tilnærmelser, sagde derfor tydeligt fra, hvorefter hun rykkede plads. Dette afholdt dog ikke mellemlederen i at komme med flere tilnærmelser, idet mellemlederen gentog sin adfærd efter kvinden havde flytte sig. 

Kvinden valgte at orientere såvel sin faglige organisation som den øverste ledelse om hændelsen.

Arbejdsgiveren valgte at bortvise mellemlederen efter at have undersøgt sagen ved at holde samtaler med de involverede parter, og ansatte som var til stede ved mellemlederens adfærd.

Sagen endte ved opmanden, som ligesom mellemlederens arbejdsgiver fandt det bevist, at mellemlederen havde udvist seksuelt krænkende adfærd overfor den kvindelige ansatte. Opmanden vurderede derfor, at det var en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvorfor arbejdsgiveren havde været berettiget til at bortvise mellemlederen.  

Arbejdsskader under firmajulefrokost

En arbejdsskade er efter arbejdsskadesikringsloven en ulykke der sker som følge af arbejdet, eller arbejdets forhold. Det betyder, at skader der sker til firmajulefrokosten ofte også er omfattet af arbejdsskadebegrebet.

For at en skade bliver anerkendt som en arbejdsskade, er det af afgørende betydning, at skaden sker som følge af en naturlig del af festen. Det kan fx være ved selskabslege eller dans.

Det er dog vigtigt at bemærke, at selvom en skade anerkendes som arbejdsskade er det ikke ensbetydende med, at arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig for skaden.

Firmajulefrokost – Hvem har ansvaret?

Dette kommer blandt andet til udtryk ved dommen, hvor en servicemedarbejder der var ansat i en butik, faldt på dansegulvet til firmajulefrokosten, og kom til skade med sin albue. Skaden blev anerkendt som arbejdsskade, og medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse for varigt mén på 5 %. 

Medarbejderen valgte dog at anlægge sag an mod arbejdsgiveren også, da hun mente, at arbejdsgiveren ikke havde indrettet arbejdsstedet sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvilket er en forpligtigelse efter arbejdsmiljø-lovgivningen.

Hun begrundende sin påstand med, at det ikke havde været forsvarligt af arbejdsgiveren, at dansegulvet var på et område med klinkegulv. Hun mente derudover ikke, at arbejdsgiveren i løbet af julefrokosten havde sørget for, at dansegulvet blev tørret for spildte drikkevarer, og at dette var medvirkende til hendes fald. 

I byretten blev arbejdsgiveren frifundet for erstatningsansvar, idet byretten fandt, at der var tale om en hændelig ulykke. Byretten begrundede sin afgørelse med, at arbejdsgiveren ikke havde handlet ansvarspådragende ved at holde firmajulefrokosten i de pågældende lokaler, samtidig med at byretten fandt det bevist, at arbejdsgiveren i løbet af firmajulefrokosten havde tørret gulvet af et par gange.

Landsretten var enig med byrettens begrundelse, og bemærkede at det forhold, at nogle af festens deltagere spilder drikkevarer på gulvet, ikke alene kan danne grundlag for, at arbejdsgiveren har handlet uforsvarligt. 

Brug for hjælp kontakt os

Er du i tvivl om dine forpligtigelser i forbindelse med firmajulefrokosten, så kontakt vores advokat Christina Nimand Hansen på tlf.: 40 98 52 92 eller på mail ch@bertelrasmussen.dk.

Har du som arbejdsgiver eller arbejdstager brug for anden rådgivning i forbindelse med ansættelsesret kan Christina Nimand Hansen også være behjælpelig med det.

Kontakt os derfor og hør, hvordan vi kan hjælpe dig!

Sådan administrerer du 120-dages reglen

120-dages reglen giver arbejdsgiver muligheden for, at opsige en medarbejder med en måneds varsel, hvis denne har været syg mere end 120 dage de seneste 12 måneder.

I henhold til funktionærloven kan der ved ansættelseskontrakten eller skriftligt tillæg aftales, at der for arbejdstageren gælder en 120-dages regel.

Reglen går ud på, at hvis arbejdstageren er syg i en periode på over 120 dage inden for 12 måneder, kan arbejdsgiveren afskedige den ansatte med et varsel på 1 måned, til udgangen af en måned.

Perioden på 12 måneder skal ikke følge kalenderåret, ligesom perioden ikke skal regnes i hele måneder. Perioden kan derfor starte på en vilkårlig dato, og strække sig 12 måneder frem.

Sådan beregner du de 120 sygedage

Ved beregningen af de 120 dage skelnes der imellem om man er fuldtidssygemeldt eller deltidssygemeldt.

Fuldtidssygemelding:

Ved en fuldtidssygemelding tæller man antallet af faktiske sygedage, det vil sige, at weekender medregnes ved optællingen af de 120-dage, hvis funktionæren er syg om fredagen samt om mandagen.

Deltidssygemelding:

I 2018 blev der afsagt en højesteretsdom, som fastslog, at opgørelsen af de 120 dage ved en deltidssygemelding alene kan medregne det faktiske fravær, uanset om sygefraværet er placeret som hele fraværsdage eller som fravær på en del af en eller flere ugentlige arbejdsdage. Det vil på baggrund heraf ikke være korrekt at opgøre de 120 dage på baggrund af en ”gennemsnitsmetode”.

Arbejdsfri perioder der er omkranset af fravær med sygemelding, kan dermed heller ikke medregnes, når arbejdstageren er deltidssygemeldt.

Faktaboks
Højeste afsagde endnu en dom i 2018, som klargjorde forholdene hvis en arbejdstager efter en fuldtidssygemelding anmodede arbejdsgiveren om at vende tilbage på arbejdet på nedsat tid, og dermed være deltidssygemeldt.

Arbejdsgiveren valgte at afvise arbejdstagerens ønske af driftsmæssige årsager. Arbejdstageren blev efterfølgende opsagt efter 120-dages-reglen.

Højesteret kom her frem til, at opgørelsen af de 120-dage i sådanne tilfælde følger metoden for fuldtidssygemelding. Dette begrundende Højesteret med, at en arbejdsgiver ikke har pligt til at acceptere, at en medarbejder, som er delvis uarbejdsdygtig grundet sygdom, arbejder på nedsat tid.

Hvornår må opsigelsen ske?Sådan administrerer du 120-dages reglen

Det er et krav for at opsige arbejdstageren i henhold til 120-dages-reglen, at opsigelsen sker i tilknytning til udløbet af de 120-dage og mens arbejdstageren stadig er syg. Retspraksis har fastlagt hvilket tidsrum der her kan være tale om.

Opsigelsen må tidligst ske på den 121. dag, det vil sige er den 120. sygedag den 15. oktober, vil arbejdstageren kunne opsiges den 16. oktober i henhold til 120-dages-reglen.

For at arbejdsgiver ikke mister muligheden for at opsige arbejdstageren, skal arbejdsgiveren senest ved den 129½ sygedag have opsagt arbejdstageren i henhold til reglen.

Godt råd om 120-dages reglen

Uanset om du er arbejdstager eller arbejdsgiver er det vigtigt at holde et regnskab for sygedage.

Hvis du som arbejdstager bliver opsagt i henhold til 120-dages reglen, og ønsker at bestride dette med henvisning til opgørelsen af de 120 dage, er det vigtigt at man har en korrekt opgørelse og henvise til.

Som arbejdsgiver er det også vigtigt at holde et præcist regnskab over sygedage, så man opfylder betingelsen om, at opsigelse først sker efter udløbet af de 120 dage og senest ved den 129½ sygedag.

Kontakt os for rådgivning

Skulle du have brug for sparring eller rådgivning om ansættelsesret, skal du endelig kontakte vores advokat Christina Nimand Hansen på tlf. 40 98 52 92 eller ch@bertelrasmussen.dk eller vores advokatfuldmægtig Louise Vedel på tlf. 40 98 52 75 eller lv@bertelrasmussen.dk

TAG STILLING NU! – Fremtidsfuldmagt og testamente

Kom til en gratis snak om fremtidsfuldmagt og testamente hos advokat Christina Nimand Hansen og adv.fuldmægtig Louise Vedel.

Alle tirsdage, onsdage og torsdage i perioden 29/10 – 19/12 fra kl. 15.00 – 16.30 hos

Bertel Rasmussen Advokater
Mæglergaarden
Frederikdsgade 1
5700 Svendborg

– Tidsbestilling unødvendig!

Med en fremtidsfuldmagt bestemmer du selv, hvem der træffer beslutninger på dine vegne i tilfælde af, du ikke selv er i stand til det.

Prisen for fremtidsfuldmagter er resten af året nedsat til 1.250kr.

Få samtidig dit testamente gennemgået og tilrettet gratis!

OBS! DETTE TILBUD GÆLDER IKKE LÆNGERE!

GDPR – Har du styr på det?

Som virksomhed er det vigtigt at du overholder reglerne om beskyttelse af persondata. Men hvad skal du være særligt opmærksom på i forbindelse med GDPR? Og hvilken betydning har det ikke at overholde GDPR? 

Planen med den nye europæiske persondataforordning: The General Data Protection Regulation også kaldet GDPR er, at styrke borgernes rettigheder i forhold til persondata, og hvad virksomheder må indsamle samt hvordan denne data skal behandles.

For dig som virksomhedsejer betyder det, at du skal have styr på, hvordan du behandler dine kunders og ansattes persondata.

”Som virksomhedsejer er det vigtigt at du får dine kunders samtykke, når du vil indsamle, opbevare og behandle deres personoplysninger. Samtidig skal dine kunder altid have muligheden for at kunne trække deres oplysninger tilbage eller få dem tilrettet i tilfælde af forkerte eller forældede oplysninger,” fortæller advokatfuldmægtig hos Bertel Rasmussen Advokater Louise Vedel.

Disse oplysninger må du indsamle

Den danske databeskyttelseslov og GDPR har et såkaldt minimeringsprincip som reelt betyder, at du kun må indsamle de absolut mest nødvendige oplysninger om dine kunder, som din virksomhed har brug for. Det går altså ikke at indsamle oplysninger bare fordi de kan være gode at have liggende.

Samtidig skelner man mellem to slags personoplysninger:

  1. De almindelige personoplysninger som kan være telefonnummer, mail, adresse og lign. oplysninger.
  2. De følsomme personoplysninger som blandt andet kan være ens seksuelle orientering, ens politiske tilhørsforhold, hvilken fagforening man er medlem samt andre lign. informationer.

Som udgangspunkt kræver begge former for personoplysninger kundernes samtykke eller anden behandlingshjemmel opfyldt. De almindelige personoplysninger kan du indsamle i forbindelse med fx almindelige kontrakt indgåelse mellem din virksomhed og kunden, fx i form af salg. De følsomme personoplysninger har færre behandlingshjemler, så man skal være mere opmærksom hvis man behandler sådanne.

”Ens for begge former for personoplysninger er dog, at de skal have relevans for det din virksomhed, arbejder med. Og så skal alle oplysninger behandles efter det man kalder ”God Data Behandler Skik” behandlingen af dataene skal altså være gennemsigtig for kunden,” tilføjer Louise Vedel.

GDPR – Har du styr på det?

Hvad er konsekvensen

Overholder man ikke GDPR-reglerne kan det have store konsekvenser for dig og din virksomhed. For det første er bøderne blevet skærpet, så bøderammerne nu er betydeligt større end de var før GDPR. For det andet kan overtrædelser nu medføre fængsel på op til seks måneder. Så det er en god ide at få virksomheden ”GDPR-godkendt”.

For mange vil det koste både tid og penge at indordne sig databeskyttelsesloven og GDPR. Mest fordi mange virksomheder ikke har haft styr på reglerne før i tiden. Det er derfor en god ide at alliere sig med en advokat, som kan hjælpe virksomheden med at følge GDPR og databeskyttelsesloven korrekt.

Specielt gælder det, at Datatilsynet er særlig opmærksom på, at din virksomhed har en ”Slette-politik” i forbindelse med indsamlingen af persondata.

”Datatilsynet har særlig fokus på, at din virksomhed har en slettepolitik, som fortæller noget om, hvordan I sletter kundernes oplysninger. Det er derfor vigtigt som virksomhed at have en skriftlig sletteprocedure,” siger Louise Vedel.

Lad os hjælpe!

Har du brug for råd i forbindelse med at gøre din virksomhed GDPR klar, så tøv ikke med at kontakte os.

Vores advokatfuldmægtig Louise Vedel står klar til at hjælpe dig og din virksomhed helt i mål med GDPR.

Kontakt Louise Vedel på tlf.: 40 98 52 75 el. lv@bertelrasmussen.dk.

Du kan også ringe direkte til kontoret på tlf.: 70 25 21 15 el. mail@bertelrasmussen.dk

Du kan også læse mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed her.

Den nye ferielov – sådan fungerer overgangsperioderne

I forbindelse med den nye ferielov er der to overgangsperioder, som skal sikre en glidende overgang fra den gamle ferielov.

Det er måske ikke lige til at forstå, hvad der sker med din ferie, når vi går fra den gamle ferielov til den nye ferielov. Heldigvis kan du være sikker på, at du ikke vil miste ferie. Den nye ferielov har to overgangsperioder, hvoraf vi allerede begyndte på den første periode som løber fra 1. januar 2019 til den 31. august 2019. I den periode har du optjent ferie som normalt altså 16,64 feriedage i perioden. De skal afholdes i ferieperioden 1. maj 2020 til den 30. september 2020.

Den anden overgangsperiode vil være fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. De fem ugers betalt ferie du optjener her, vil blive indefrosset til du forlader arbejdsmarkedet. Det sker for at sikre, at du ikke kan afholde dobbelt så meget ferie i 2020, da du i princippet optjener ferie både fra den gamle og den nye ferielov, og derved ville have mulighed for at afholde 10 ugers ferie i 2020. Du mister altså ikke noget ferie, men indefrysningen betyder, at firmaerne ikke skal udbetale ca. 85 milliarder kroner i feriepenge i 2020. Man sikrer derved firmaernes likviditet.

Kilde: Regeringen.dk

Den anden overgangsperiode slutter den 1. september 2020. Fra den dato optjener du ferie mellem den 1. september og 31. august (det nye optjeningsår) og man kan afholde ferien mellem den 1. september og 31. december samme år (det nye ferieår). Man optjener altså fortsat ferie i 12 måneder, men har mulighed for at afholde den inden for en 16 måneder lang periode – tilmed samtidig med, at man optjener dem.

Kilde: Regeringen.dk

Samtidig giver den nye ferielov dig muligheden for, at du kan holde ferie på forskud, hvis du ikke har optjent nok på det tidspunkt du gerne vil afvikle ind ferie. Dette kræver dog din arbejdsgivers samtykke. Muligheden opstår netop fordi vi går fra forskudt ferie til samtidighedsferie.

”Samtidighedsferie vil også medføre en ændring i udbetaling af ferietillægget. Arbejdsgiver kan med den nye ferielov vælge enten at udbetale ferietillægget samtidig med ferien afvikles, eller at udbetale ferietillæg 2 gange årligt, så ferietillæg for ferie optjent i perioden september til maj udbetales med maj-lønnen og ferietillæg for den resterende ferie (juni til august) udbetales med august-lønnen,” forklarer advokat Christina Nimand Hansen.

 Ansat efter 1. januar 2019

Er du ansat efter starten på den første overgangsperiode altså 1. januar 2019 eller senere, så er du en del af en særlig overgangsordning, som betyder, at du er sikret mindst 8,4 feriedage til afholdelse i perioden maj 2020 til september 2020. Herefter vil du overgå til den nye ferielov som alle andre.

Hvis du ikke  har optjent minimum 8,4 feriedage, kan du søge om muligheden for at bruge feriefondsdage fra dine ellers indefrosset feriedage. Dette skal du gøre gennem den nyoprettede fond Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Målet med den nye ferielov

Den nye ferieloves formål er at give de nyuddannede mulighed for at holde betalt ferie med det samme, når du træder ind på arbejdsmarkedet. Med den gamle ferielov kunne nyuddannede risikere at skulle vente helt op til 16 måneder, før de havde mulighed for at holde betalt ferie.

”Samtidighedsferien skal også gerne gøre op med det problem den gamle ferielov havde, hvor nogle medarbejdere havde noget restferie tilbage, som de så skulle nå at afvikle i april måned fordi ferieafviklingen gøres rullende,” tilføjer advokat Christina Nimand Hansen.

Dette ændres ikke

Sjette ferieuge er ikke omfattet af den nye ferielov, og det er derfor ikke klart endnu hvordan den skal håndteres idet det skal afklares via de aftaler, som har tildelt medarbejderne retten til 6. ferieuge, hvilket typisk er via ens overenskomst.

Den nye ferielov påvirker heller ikke reglerne for varsling om ferie, som forsat er tre måneder for hovedferien og 1 måned for restferien. Dog kan hovedferien ikke placeres i september uden arbejdstagers accept.

Brug for hjælp? Vi står klar!

Har du brug for hjælp eller rådgivning i forbindelse med den nye ferielovgivning eller generelt i forhold til ansættelsesret, så kontakt gerne vores dygtige advokat Christina Nimand Hansen på mobil: 40 98 52 92 el. mail ch@bertelrasmussen.dk

Den nye ferielov – Det skal du være opmærksom på som arbejdsgiver

Overgangsperioden fra den gamle til den nye ferielov træder i kraft fra den 1/9-2019. Som arbejdsgiver er der derfor nogle spørgsmål du skal tage stilling til.

Den 1/9 2019 begynder vi på overgangsperioden fra den gamle til den nye lov. Og det kan være lidt uoverskueligt at finde ud af, hvad det egentlig betyder for dig som arbejdsgiver. Men frygt ej for Bertel Rasmussen Advokater fortæller dig her, hvad du særligt skal være opmærksom på fra den 1/9-2019.

Den mest markante ændring i den nye ferielov er, at alle medarbejdere optjener og afholder ferie løbende i samme år. Dette princip træder endelig i kraft d. 1/9 2020, men for at få den gamle ferieoptjenings- og afholdelsesperiode til at gå op med den nye, kommer der en overgangsperiode fra den 1. september 2019 og frem til den 31. august 2020.

Feriepenge optjent i denne periode vil blive indefrosset, og først være tilgængelige, når medarbejderen stopper på arbejdsmarkedet, som typisk er ved pensionsalderen. Dette er for at undgå, at dine medarbejdere skal afholde to års ferie på et år.

“Som arbejdsgiver betydre det, at den 31. august 2020 skal der indefryses et beløb svarende til 12 måneders ferie pr. medarbejder. Det kan sammenlignes med det man i dag kender som afregning af når en medarbejder fratræder,” tilføjer advokat Christina Nimand Hansen fra Bertel Rasmussen Advokater.

Det skal du være opmærksom på ved den nye ferielov

Den ferie som dine medarbejdere optjener i den såkaldte overgangsperiode 1/9-2019 til 31/8 -2020, og som bliver indefrosset indtil medarbejderen fratræder arbejdsmarkedet kan forvaltes på forskellige måder. Som arbejdsgiver skal du derfor gøre op med dig selv om, hvordan du vil håndtere den sum penge, som reelt kommer til at stå på hold, indtil medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Og her har du to muligheder.

  1. Enten kan du lade pengene stå i firmaet og selv sørge for at forrente dem i overensstemmelse med den forrentning du vil få besked om fra Feriefonden.
  2. Eller du kan indbetale det indefrosne beløb til Feriefonden, og derved lade dem stå for det hele.

Hvis du vælger løsning 1, har du altid mulighed for senere at indbetale det forrentet beløb til feriefonden – altså skifte til løsning 2. Når du først har valgt løsning 2, kan du ikke ombestemme dig og få pengene tilbageført til virksomheden.

Dertil kommer den krølle på en i forvejen kompliceret overgangsperiode, at løsning 1 kun er mulig for medarbejder med ferie med løn. Hvis man i dag indbetaler til Feriekonto og feriekortordninger med feriekasser, skal man fortsat løbende indbetale.

den nye ferielov

Løsning 1 – Jeg gør det selv

Det er en ny fond kaldet ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler” som vil stå for selve ordningen og informere virksomhederne om betalingen, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Du kan derfor vente med at lægge pengene til dagen hvor medarbejderen skal bruge dem. Men du skal som arbejdsgiver dog selv sørge for at holde styr på at forrente dem.

”Denne model gør det muligt for virksomhederne at beholde pengene i virksomheden indtil medarbejderne skal have dem udbetalt. På den måde kan man undgå pludselige likviditetsproblemer på grund af den nye lov. Man skal dog som arbejdsgiver være opmærksom på, at beløbet regnskabsmæssigt skal afsættes og forrentes,” fortæller advokat Christina Nimand Hansen.

Løsning 2 – Jeg lader Feriefonden stå for det

Du kan også lade Feriefonden stå for at holde styr på de indefrosne feriepenge, samt rentetilskrivelserne og de kommende udbetalinger. Det gør de ved at indbetale summen af de fem ugers feriepenge til den nye fond, som så vil stå for det hele.

”Med den anden model kræver det at du har likviditeten i firmaet til at indbetale feriepengene for alle dine medarbejdere. Det betyder så, at du ikke skal tænke på det mere, og ikke selv skal holde styr på forrentningen af feriepengene. Det er så også den nye fond, som vil sørge for udbetalingen, når din medarbejder går på pension,” uddyber Christina Nimand Hansen.

 

Brug for hjælp? Vi står klar!

Har du brug for hjælp eller rådgivning i forbindelse med den nye ferielovgivning eller generelt i forhold til ansættelsesret, så kontakt gerne vores dygtige advokat Christina Nimand Hansen på mobil: 40 98 52 92 el. mail ch@bertelrasmussen.dk

 

Ny Udlejer – Det her skal du huske!

Er du ny udlejer eller går du med tankerne om at blive det. Så læs med her og bliv klogere på, hvordan du kommer godt i gang.

Går du med tanker om at springe ud som udlejer enten til private eller erhverv, så er der faktisk en hel del du skal have styr på. Advokatfuldmægtig hos Bertel Rasmussen Advokater, Christian Gjørtsvang, giver dig derfor nogle tips til, hvad du skal være særligt opmærksom på som ny udlejer.

Det at starte op som udlejer er nemlig ikke bare at sætte sig ned og lave en lejekontrakt og så tro at det hele kører af sig selv. Det er meget vigtigt, at du benytter den korrekte blanket, som hedder A9, når der skal laves en lejekontrakt. Gør du ikke det, bliver lejekontrakten ofte tilsidesat, og i stedet bliver lejeloves regler anvendt.

I lejeloven har du som udlejer ansvaret for både den udvendige og den indvendige vedligeholdelse. Du kan altså ikke bruge din lejers depositum til istandsættelse efter fraflytning, men skal selv betale for at få malet og ordnet lejemålet. Det er en udgift, der hurtigt kan løbe op, hvis du har flere lejemål. Så husk at få styr på lejekontrakten!

”Udover at sikre du benytter en godkendt lejekontrakt så skal udlejere også være meget opmærksomme på, at de opkræver en lovlig leje. Det er meget vigtigt, da ens lejer efter omstændighederne kan kræve for meget betalt husleje tilbagebetalt. Vores anbefaling er derfor altid at få en advokat til at hjælpe dig med det, eller at få forhåndsgodkendt din husleje hos Huslejenævnet,” tilføjer advokatfuldmægtig Christian Gjørtsvang.

Husk paragraf 11

Som udlejer er det også vigtigt at du husker paragraf 11 i din lejekontrakt. Det er nemlig her du skal skrive alle de ekstra forhold ind, som skal gælde i lejekontrakten.

”Vil du fx lave en tidsbegrænset lejeaftale er det meget vigtigt, at du redegør og begrunder dette i lejekontraktens § 11.  Det er også her, at du skal anføre om lejer skal pålægges en udvidet indvendig vedligeholdelsespligt, fx i form af vinduespudsning, eller hvis du ønsker at supplere lejerens vedligeholdelsespligt med andre forhold,” uddyber Christian Gjørtsvang.

Skriver du ikke de ekstra forhold ind i paragraf 11 kan du nemlig ikke gøre dem gældende overfor lejer.

 

Tidskrævende administration

At være udlejer kræver altså både tid og fokus på, at man sørger for at gøre tingene ordentligt. Du skal nemlig også sørge for både indflytnings- og udflytningssyn, samt fremsende forbrugsregnskaber og sørge for, at der hersker god ro og orden i dit eller dine lejemål.

”Der er en hel del daglig administration forbundet med jobbet som udlejer. Det kan nogle gange være svært at overskue og vi ser da også tit, at nye udlejere har udfordringer med fx forkerte lejekontrakter eller en forkert husleje,” fortæller Christian Gjørtsvang.

Men selvom det kan se ud som en stor opgave at blive udlejer af en eller flere ejendomme, så skal du ikke gå i panik. Du skal i stedet overveje at alliere dig med en god ejendomsadministrator. Og der har Bertel Rasmussen Advokater mange års erfaring med både udlejning af boligejendomme samt erhvervsejendomme.

“Vi er rigtig stærke i ejendomsadministration og kan hjælpe med hele pakken. Vi kan håndtere huslejen for dig, sørge for at fremsende forbrugsregnskaber, hjælpe med at fremsende eventuelle påbud til lejerne samt hjælpe dig i eventuelle huslejenævnssager, der må forekomme på ejendommen,” forklarer Christian Gjørtsvang.

 

Ring for en uforpligtende samtale

Hvis du er ny udlejer eller du bare har brug for hjælp med dine eksisterende lejemål, så tøv ikke med at give vores kompetente udlejningsteam et ring. Vi er altid klar med gode råd og sammen kan vi finde ud af, hvad det er du har brug for.

 

For Boligudlejning så kontakt advokatfuldmægtig Christian Gjørtsvang på mobil: 40 98 52 88 el. mail cg@bertelrasmussen.dk

For erhvervsudlejning så kontakt advokat (H) J. Bertel Rasmussen på mobil: 23 24 56 47 el. mail jbr@bertelrasmussen.dk

 

Boligkøb – Husk dit advokatforbehold!

Når du har fundet din drømmebolig og er klar til at byde, er det en rigtig god ide at have et advokatforbehold med i købsaftalen.

Der er godt gang i bolighandlerne og mange huse skifter ejermand i denne tid. Måske går du selv med boligdrømme eller du har måske allerede en bestemt bolig i kikkerten. Så ved du også, at der er mange ting, man som boligkøber skal være opmærksom på.

En af de vigtigste er at sørge for at få indsat et advokatforbehold i købsaftalen før man underskriver. Et advokatforbehold betyder, at aftalen først er endelig godkendt, når din advokat har sendt en godkendelsesskrivelse til ejendomsmægler. Du kan med fordel inddrage din advokat allerede når du begynder din boligsøgning.

”Advokatforbeholdet sørger for at alle handelsdokumenter, bliver gennemgået af din advokat, som har erfaring og kendskab til, hvilke problemstillinger man skal være særligt opmærksom på. Derudover kan vi jo hjælpe med eventuelle særlige ønsker, du som køber måske har i forbindelse med købsaftalen,” fortæller advokat Christina Nimand fra Bertel Rasmussen Advokater.

 

Boligkøb – Det med småt

Vi kender det jo godt alle sammen. Det er ikke lige altid, at vi får læst alt det med småt. Men i en bolighandel er det faktisk rigtig vigtigt at få det hele med. Det er endnu en god grund til at huske advokaten. Der kan nemlig være flere såkaldte servitutter eller lokalplaner forbundet til den bolig du vil købe. Ligesom der kan mangle oplysninger til BBR eller være byggetilladelse, som ikke er blevet færdigmeldt.

”Der er mange forhold man skal være opmærksom på som køber. Derfor er det også en særlig god ide at have en advokat med i forbindelse med bolighandlen. Vi har et erfarent øje, og kan hurtigt se, hvis der ligger en servitut eller en lokalplan, som pålægger køber nogle uhensigtsmæssige forpligtelser. Noget man måske ikke selv ville lægge mærke til før det er for sent,” siger Christina Nimand og fortsætter:

”Faktisk har vi haft en bolighandel, hvor der lå en servitut, som pålagde sælger af ejendommen at betale arkitekten et anseeligt beløb hver gang boligen blev solgt. Der var ingen tidsbegrænsning på servitutten, så i tilfælde af arkitektens død, skulle hans børn i stedet modtage beløbet. En sådan servitut vil jo ramme alle fremtidige sælgere af boligen, også selvom de intet har haft med arkitekten at gøre.”

Når advokaten har gennemgået alt og sørget for, at du som køber ikke bliver udsat for nogle ubehagelige overraskelser, så hjælper de også med at tinglyse skødet og refusionsopgørelsen.

Få det hele gået igennem

I forbindelse med en bolighandel anbefaler advokat Christina Nimand også, at man får en gennemgang af alle ens juridiske forhold.

”Et boligkøb er typisk den største investering vi laver i livet, og så kan man med fordel sikre sig, at ens testamente, fremtidsfuldmagt og evt. samejeoverenskomster er på plads. Det sikre jo at der ikke kommer noget uforudset i fremtiden,” uddyber Christina Nimand.

Så er du i gang med en bolighandel, eller går du med tanker om at købe? Så kontakt advokat Christina Nimand på mail; ch@bertelrasmussen.dk eller mobil: 40 98 52 92 og få en god snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Du kan også læse om, hvad Bertel Rasmussen Advokater kan gøre for dit boligkøb her.