Kan din tackling være strafbar?

Kan din tackling være strafbar?

Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen medvirkede torsdag i P1 Morgen, for at diskutere en episode, der har fået massiv medieomtale de seneste dage.

Hændelsen fandt sted i fredags, da Frederikshavn mødte Odense Bulldogs i en turneringskamp. Efter en kort batalje mellem Frederikshavns Kristian Jensen og Odense Bulldogs Lucas Bjerre Rasmussen, valgte Kristian Jensen nemlig at trække Lucas Bjerre bagover i et armgreb omkring halsen, for herefter at tildele samme et knytnæveslag i hovedet.

Sagen kostede Kristian Jensen en karantæne svarende til 17 spilledage, men det sluttede ikke her. Efter anmeldelser fra flere tilskuere, har Nordjyllands Politi efterfølgende meddelt, at de har rejst en sigtelse mod Kristian Jensen.

Men er det normalt, at sager som disse behandles som straffesager ved domstolene?

Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen har udtalt:

”Som sportsudøver må man påregne en risiko for at komme til skade – særligt i kontaktsportsgrene. Det flytter tærsklen for, hvornår man kan pådrage sig et erstatnings- eller strafansvar. Et strafansvar må kræve, at handlingen er foretaget uden en rimelig forbindelse til en spilsituation, når f.eks. dommeren har fløjtet for et spilstop.

Derudover skal handlingen selvfølgelig have en vis grovhed, før vi kan betegne den som strafbar. Hvis man kigger på Højesterets dom fra 1948, hvor en spiller blev tacklet bagfra, fandt Højesteret jo ikke en engang, at han havde handlet ansvarspådragende. De sagde jo bl.a., at overtrædelser af spillets regler som udgangspunkt er straffrie, og dermed er tærsklen altså flyttet højt op.

Strafbart efter sportens regler vs. strafbart efter straffelovens regler

At en handling er strafbar efter sportens regler, er altså ikke ensbetydende med, at den er strafbar efter strafferetlige eller ansvarspådragende efter civilretlige regler.

I kontaktsportsgrene accepterer atleter i høj grad risikoen for, at de vil komme til skade. De oplagte eksempler er boksning eller andre kampsportsgrene, hvor sportens formål i sig selv indebærer, at der skal gøres skade på modstanderen.

Men også i fodbold, håndbold og ishockey har atleterne i et vist omfang accepteret de knubs og skrammer det må medføre, når man begiver sig ud i tacklinger, blokeringer mv.

Handlinger, som med juridiske briller ellers ville være strafbare, er dog som udgangspunkt undtaget, fordi det efter omstændighederne ikke giver mening at gøre dem strafbare.

Det juridiske udtryk for sådanne situationer kaldes for ”materiel atypicitet”.   

Men spørgsmålet er, om der er en øvre grænse for, hvad man kan foretage sig inden for grønsværnen/isen, og i givet fald, hvor den ligger.

Hvilke momenter indgår i vurderingen

Et vigtigt moment i vurderingen af, om en udøver også kan risikere et strafansvar hos domstolene er, om handlingen er sket i rimelig forbindelse til en spilsituation. Har dommeren i en fodboldkamp f.eks. fløjtet til halvleg, og vælger en spiller at angribe en modspiller med spark og slag, kan dette tale for en straffesag, fordi handlingen er foretaget uden for en rimelig sammenhæng med en spilsituation.

Et andet relevant moment er intensitetssynspunktet. Jo mere intens sportsgrenen er, og jo mere fysisk kontakt, des større krav stilles der til handlingen, førend denne kan anses for strafbar. Til eksempel er ishockey en sportsgren, hvor det ikke er usædvanligt, at spillerne langer en knyttet næve eller stav ud, når uoverensstemmelserne på banen skal løses. Og selvom sådanne handlinger klart er strafbare i det sportsretlige system, er det ikke givet, at de kan straffes efter straffelovens §§ 244 om simpel eller grov vold, fordi der må stilles endnu større krav til grovheden af handlingen.

Derudover har niveauet for udøvelsen af sportsgrenen betydning. Jo højere niveau sporten udøves på, jo mere er der på spil for udøverne. Det giver derfor god mening, at intensiteten og hårdheden i tacklingerne er højere.

Kan din tackling være strafbar?

Skades omfang

Slutteligt må det også være en betingelse for at pege på et strafansvar, at den pågældende handling medførte betydelig skade.

”I den pågældende ishockey-sag med Kristian Jensen er der, hvis man tager ovennævnte i betragtning, både argumenter for og imod en strafforfølgelse.

Med tanke på grovheden, kan man argumentere for, at Lucas Bjerre Rasmussen var ubeskyttet og blev væltet bagover på et hårdt underlagt, hvilket forårsagede, at han fik knoglebrud og blev bevidstløs. Derudover havde dommeren standset spillet med sin fløjte, men bataljerne, og Kristian Jensen, stoppede alligevel ikke.

Det bliver derfor interessant, forudsat der rejses tiltalte mod Kristian Jensen at se hvordan domstolen vil behandle spørgsmålet – Er handlingen straffri, fordi den skete i en sportskamp?” udtaler Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen.

Ligeledes bliver det interessant at se på, hvad begrundelsen fra politiet bliver, hvis sigtelsen frafaldes.

Bertel Rasmussen Advokater følger sagen tæt.

Vil du høre sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussens interview i P1 morgen den 26. september 2019 så klik her og vælg programmet for den 26. september 2019. spol derefter frem til tidsintervallet 1:48:48.

Kontakt os

Har du generelle spørgsmål til sportsret eller har du en sag, som vi skal hjælpe dig med, Så kontakt sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen eller vores kontor.

Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen tlf.: 23 24 56 47 Mail: jbr@bertelrasmussen.dk

Kontoret: tlf.: 70 25 21 15 Mail: mail@bertelrasmussen.dk