Udlejer

Kan du sælge din udlejede bolig?

Der er som udgangspunkt ikke noget i vejen for at sælge din bolig, mens der bor en lejer i den. Der er dog nogle udfordringer du som udlejer skal være opmærksom på.

Vil du sælge din udlejet bolig overtager køberen samtlige af de pligter du har haft som udlejer overfor dine lejere. Du kan altså ikke smide dine lejere ud i forbindelse med salget.

Køber kan dog med udgangspunkt i lejeloven opsige lejer med et års varsel, såfremt begrundelsen er at køberen selv vil bo i boligen.

Det er vigtigt at du som sælger eller køber ikke tilbyder lejer penge eller anden ydelse for at flytte, for det er nemlig ikke lovligt. Faktisk må lejer både beholde de penge du har tilbudt samt kræve at flytte tilbage i boligen på samme vilkår som før. Desuden kan du blive straffet med bøde eller fængsel.

 

Måske tidsbegrænset lejeaftale

Står du i den situation at et salg af din bolig kan medføre et økonomisk tab for dig, kan du overveje at lave en tidsbegrænset lejeaftale. Her fastsætter du et uopsigeligt tidsrum, hvor en lejer kan leje din bolig. Så er det også muligt for dig, at vise potentielle købere en konkret dato for, hvornår lejeren igen skal være ude af boligen.

Du skal dog være opmærksom på, at det kræver en saglig grund for at fastsætte en tidsbegrænset lejeaftale. Er der ikke det, så vil lejeaftalen overgå til at være en ubegrænset lejeaftale med de gældende regler i lejeloven. Som oftest er begrundelsen om at undgå et økonomisk tab ved salg af bolig et sagligt grundlag for en tidsbegrænset lejeaftale.

Vil du forlænge den tidsbegrænset lejeaftale skal årsagen herfor være aktuel hver gang. Det betyder at det igen skal være aktuelt at du vil lide et økonomisk tab, hvis du sælger din bolig i den nye tidsbegrænsede periode.

Mange faldgruber ved udlejning

Det er vigtigt at du har rådført dig med en advokat, der er ekspert i lejeret før du påtænker at udleje din bolig. Der er nemlig mange faldgruber, man som ny udlejer skal være opmærksom på. Med professionel hjælp vil du få et godt og sikkert overblik over, hvad du skal være opmærksom på samt hvilke rettigheder du har som udlejer.

Hos Bertel Rasmussen Advokater er vi eksperter i lejeret. Vi har mange års erfaring med at rådgive udlejere både jer med 1-4 boliger samt jer med store udlejningsejendomme.

Så er du første-gangs-udlejer eller gammel i gårde så tøv ikke med at kontakte os. God rådgivning betaler sig altid.

Se her hvad vi kan gøre får dig!

 Tlf.: 70 25 21 15

mail@bertelrasmussen.dk