Særejens muligheder

Særejens muligheder

Særeje! Ordet er for mange ubehageligt, men særejeægtepagt handler ikke om at snyde hinanden. Det handler om at tage en åben og ærlig snak om de økonomiske forhold i ægteskabet. I en tid, hvor skilsmisseraten er høj, og flere par bliver gift efter, at en af ægtefællerne fx har investeret i ejendom eller etableret virksomhed, kan særeje være en fornuftig løsning.

 

Sådan påvirker særeje ægtefællernes økonomiske forhold?

Der vil for ægtefællerne ikke være den store forskel mellem delingsformue og særeje under ægteskabet, da grundtanken i ægteskabslovgivningen er ægtefællernes økonomiske selvstændighed. Ægtefællerne hæfter således – uanset særeje eller ej – ikke for hinandens gæld.

Der hvor særejeægtepagten får sin effekt er ved ægteskabets ophør enten ved skilsmisse eller død, hvor der skal ske en deling af fællesboet.

Er der ikke oprettet særejeægtepagt, så deles parrets positive bodele.

Kort fortalt betyder det, at hver ægtefælles ejendele – fraregnet deres gæld – skal deles med den anden, såfremt beløbet går i plus. Hvis der er særeje i ægteskabet, vil de ejendele og tilknyttede gæld, som er særeje ikke skulle deles med den anden.

Særejens muligheder

Der findes to former for særeje: skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Skilsmissesæreje er kun gældende i forbindelse med en skilsmisse. I tilfælde af den ene ægtefælles død bliver skilsmissesærejet automatisk tildelingsformue, og indgår således i delingen af fællesboet.

Fuldstændigt særeje er gældende både i tilfælde af skilsmisse og død, og indgår dermed aldrig i deling af fællesboet.

De 2 typer af særeje kan ligeledes kombineres sådan, at ægtefællerne har bestemt, at førstafdødes ejendele skal være formuedeling og længstlevendes ejendele særeje. Dette giver mulighed for at begunstige længstlevende.

Særejens muligheder

Det er mange muligheder for at tilrettelægge særeje. Dette kan bl.a. ske i form af brøkdelssæreje, hvor kun en brøkdel gøres til særeje, mens resten er fælleseje. Eller ægtefællerne kan vælge at gøre en bestem sum af et aktiv, gæld eller den samlede formue til særeje.

Særejereglerne giver også mulighed for at aftale en aftrapning af særejet og at særeje ikke behøver at omfatte alle ejendele. Der er dermed rig mulighed for at indrette de økonomiske forhold i ægteskabet med særeje, så det passer til ens ønsker.

Nye regler siden 1. januar 2018

Siden d. 1 januar 2018 er der kommet nye muligheder for udformning af særeje. Hvis du har en ægtepagt fra før denne dato kan det være en god idé at gennemgå den. Måske de nye regler kan optimere dit særeje i forhold til dine ønsker.

Sådan laver du særeje

Særeje skal mellem ægtefællerne aftales i ægtepagt, som skal tinglyses. Særeje kan også bestemmes i testamente. Derved kan det bestemmes, at de ejendele som tilfalder ens arvinger skal være deres særeje.

Særejeægtepagt giver mulighed for, at ægtepar kan indrette deres økonomiske forhold i en fair løsning, som tager højde for begge parters hensyn.

Bertel Rasmussen Advokater opfordrer alle til at tage en åben og ærlig snak omkring særeje, da det giver mulighed for at indrette ens økonomiske forhold efter eget ønske.

Kontakt os for at høre mere om særejens muligheder

Vi hjælper også gerne med oprettelse af både ægtepagter og testamenter. Ring på 70 25 21 15 eller skriv til os på mail@bertelrasmussen.dk for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Klik her for at kontakte os!