Testamente
Et testamente er den måde, du gengiver din sidste vilje til dine efterladte familiemedlemmer. Via et testamente kan du fortælle hvordan, du gerne vil have din arv fordelt.
Et testamente kan oprettes som vidnetestamente eller notartestamente. Vi anbefaler altid, at testamente oprettes som notartestamente, men forholdene kan nødvendiggøre, at testamentet må oprettes som vidnetestamente.
Indholdet af testamentet afhænger af dine ønsker, og det er nødvendigt at tage højde for arvelovgivningen når man beslutter, hvordan ens arv skal fordeles. Derfor er det altid en god ide at søge professionelt råd i forbindelse med udarbejdelse af testamente.
Eksperter i udarbejdelse af testamente
Hos Bertel Rasmussen Advokater er vi eksperter i testamenter. Vi har den erfaring der skal til for at hjælpe dig med at få det testamente, som sikre dine efterladte bedst.
Vores advokater er særdeles rutineret i udarbejdelsen af testamenter, og kan med sikker hånd guide dig til det testamente, som passer dig bedst.
Kontakt os
Vi kan både rådgive dig samt udarbejde dit ønske til et testamente. Så har du brug for bistand, er du velkommen til at ringe til vores kontor for et uforpligtende møde om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.
Vi har mødekontorer i både Svendborg og København.
tlf.: 70 25 21 15
Mail: mail@bertelrasmussen.dk
Notartestamente
Et notartestamente bliver bekræftet hos notaren ved retten, hvor notaren også gemmer et eksemplar af dit testamente, som indberettes til Det Centrale Register for Testamenter. Her ligger testamentet i dvale indtil den dag, det skal tages i brug.
Denne form for testamente vil derfor automatisk dukke op i Skifterettens systemer, den dag ens bo skal behandles.
Vi anbefaler altid et notartestamente, da det er den bedste måde, at sikre ens ønsker bliver fulgt, og at testamentet kommer frem, når det bliver aktuelt.
Pris: fra kr. 2.500,00 inkl. moms
Dertil kommer sagsoprettelse, porto og kopialia samt kr. 300 i gebyr til notaren pr. testamente
Vidnetestamente
Vidnetestamentet er et testamente, der oprettes og underskrives at to uvildige vidner. Vidnerne må ikke være familie eller nærtstående. Vidnerne må heller ikke indgå i testamentet.
Vidnernes opgave er at bevidne, testator er i en fornuftsmæssig tilstand til at kunne oprette testamente.
Ulempen ved denne form for testamente er, at den ikke er registreret nogle steder. Det vil altså sige, at såfremt en af de efterladte undlader at nævne, at der oprettet et testamente eller at testamentet ikke kan findes, vil Skifteretten, som behandler boet aldrig få kendskab til dine ønsker.
Pris: fra kr. 2.500,00 inkl. moms
Dertil kommer sagsoprettelse, porto og kopialia samt kr. 300 i gebyr til notaren pr. testamente
Børnetestamente
Børnetestamentet har det formål, at man heri kan indsætte ønske om, hvem der skal være værge for ens barn/børn, hvis man som forældre begge skulle afgå ved døden.
Ønsket er ikke juridisk bindende, men Familieretshuset følger i størstedelen af tilfældene ønsket i børnetestamentet.
Børnetestamentet er en god idé for forældre med mindreårige børn, hvis man har et ønske om, hvem der skal være værge for barnet, hvis begge forældre dør. På den måde kan man sikre at ens barn/børn vokser op i velkendte rammer. Ønsker om børnetestamente kan indsættes i et notar/vidnetestamente.
Fremtidsfuldmagt
I modsætning til testamente, så vedrører fremtidsfuldmagten ikke tiden efter ens død, men er en mulighed for at pege på, hvem, som skal varetage ens forhold, hvis man selv bliver ude af fornuftsmæssig stand til at gøre det i levende live.
Formålet med fremtidsfuldmagten er at styrke retten til selvbestemmelse, og gøre det muligt selv at bestemme hvem, som skal varetage ens forhold i tilfælde af man ikke selv er i stand til det, som følge af fx demens.
Fremtidsfuldmagten kan sammensættes efter dine ønsker. En fremtidsfuldmagt kan omfatte økonomiske og personlige forhold, og der kan udpeges flere fuldmægtige, som skal varetage opgaverne enten som sidestillede eller som subsidiære fuldmægtige
Fremtidsfuldmægtige kan handle på dine vegne og repræsentere dig inden for de områder, som du har bestemt, at fuldmagten skal omfatte.
En fremtidsfuldmagt skal underskrives digitalt på tinglysning.dk med NemID og vedkendes hos notaren ved retten.
Da der er mange muligheder i sammensætningen af fremtidsfuldmagten, anbefaler vi, at du/I søger professionel rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidsfuldmagt.
Pris: fra kr. 1.875,00 inkl. moms
Dertil kommer sagsoprettelse, porto og kopialia samt kr. 300 i gebyr til notaren pr. testamente