Indlæg

Erhvervsrådgivning – Derfor skal du bruge det!

Det er altid en god ide at søge erhvervsrådgivning, når din virksomhed står over for nogle store beslutninger, som har afgørende betydning for fremtiden.

Som virksomhedsejer er der mange ting at holde styr på. Der skal laves aftaler med kunderne, leverandørerne, ansættelsesaftaler samt overholdes juridiske krav. Måske skal der købes ny ejendom, eller man vil leje sin eksisterende ejendom ud. Der kan derfor være mange forskellige udfordringerne ved ikke at få ordentlig erhvervsrådgivning fra start.

”Typisk er det billigere og mere trygt for en virksomhed at have nogenlunde styr på de ting, man gerne vil gøre. Med erhvervsrådgivning kommer man på forkant med eventuelle problemer, og kan tage dem før de egentlig opstår, eller i hvert fald få afdækket hvilken risiko man går ind til i de forskellige typer af sager,” fortæller advokat (L) Adam Ringsby-Brandt partner hos Bertel Rasmussen Advokater.

Det er nemlig oftest nemmere at få forhandlet nogle gode kontrakter med kunder og leverandører, om hvad man skal levere og hvad betingelserne er, hvis der ikke opstår tvivlstilfælde eller aftalerne ikke bliver overholdt, mens man stadig er gode venner.

Erhvervsrådgivning – Hvornår?

Der kan være mange forskellige udfordringer ved ikke at få erhvervsrådgivning fra start. Skal din virksomhed derfor gennemgå nogle store ændringer, eller overvejer I store ændringer i jeres opsætning, så er det altid en god ide at sørge for, at have den korrekte juridiske rådgivning med fra start.

”Vi oplever desværre ofte at blive kontaktet af virksomheder, som ikke har søgt rådgivning i tide og er kommet ud, hvor de måske ikke har helt styr på situationen. Når de så kommer til os, så ligger deres situation et sted mellem rådgivning og konflikthåndtering,” forklarer Adam Ringsby-Brandt.

Er man først begyndt selv at håndtere en konflikt og det er gået helt skævt, så kan det være vanskeligt at komme ud af den igen på egen hånd. Så skal man nemlig først til at finde ud af, hvordan konflikten skal gribes an. Både i forhold til om man skal i retten eller voldgiftsretten, eller om der skal noget forhandling på bordet.

”Opstår der en situation hvor noget går galt fx i samarbejdet med en leverandør, en kunde eller en ansat, så er det vigtigt hurtigt at søge rådgivning. Specielt inden man får rodet sig får dybt ind i konflikten. En advokat kan altid hjælpe med at finde den bedste løsning på en konflikt,” udtaler Adam Ringsby-Brandt.

Erhvervsrådgivning hos Bertel Rasmussen Advokater

Hos Bertel Rasmussen Advokater er de eksperter i rådgivning af erhvervsvirksomheder. De ved derfor ofte, hvad man som virksomhed skal være specielt opmærksom på.

Bertel Rasmussen Advokater yder mange former for rådgivning af erhvervsvirksomheder. Specielt inden for selskabsretlige problemstillinger, kontrakter og aftaler mellem leverandører og kunder, ansættelsesforhold, inkassovirksomhed samt de retssager der opstår som følge deraf.Rådgivning af erhvervsvirksomheder

”Vores bedste råd er altid at komme til os så tidligt som muligt i processen. Vi rådgiver bredt og kan også hjælpe din virksomhed med rådgivning, som kan sparer dig for mange uforudsete udfordringer,” siger Adam Ringsby-Brandt.

Kontakt os 

Vil du gerne vide mere om, hvilken form for rådgivning vi kan tilbyde din virksomhed, så kontakt advokat (L) Adam Ringsby-Brandt på telefon: 26 70 74 15 eller arb@bertelrasmussen.dk

Du kan også ringe direkte til vores kontor på tlf.: 70 25 21 15 eller mail@bertelrasmussen.dk Vi har kontor både i Svendborg og i København.

Du kan læse mere om vores erhvervsrådgivning her!

Sammen skal vi nok finde de helt rigtige løsninger for din virksomhed.